Nørre Alslev-firma vinder halprojekt
Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S har vundet opgaven med at bygge Herlufsholm Gymnastikforenings nye hal.
Til juli næste år skal en ny gymnastikhal med indbygget springgrav således stå klar.
Efter afholdt licitation er Byggefirmaet Brdr. Pedersen fra Nørre Alslev udvalgt til at stå for byggeriet. Kravet til de fem firmaet der var indbudt til at byde på byggeriet var, at halprojektet ikke måtte overstige 17,5 mio. kr. Det skriver SN.dk.
Casa Arkitekter har tegnet den nye hal. Ud over de nye idrætsfaciliteter skal der også etableres en ny etage til omklædningsbygninger, samt skabes plads til administration og mødelokaler.