23948sdkhjf

Byggerobotfirma får medhold i retssag mod tidligere kapitalejer

I december 2020 modtog Odense-virksomheden Odico samt Odicos forhenværende direktør, Anders Bundsgaard, og den forhenværende bestyrelsesformand, Lars Baun, en stævning fra en tidligere kapitalejer med krav om en merbetaling for salg af anparter i det daværende Odico ApS tilbage i december 2017 på knap 24 millioner kroner.

Nu har Odico fået medhold i retssagen, oplyser virksomheden i en børsmeddelelse.

Odico har gennem forløbet afvist kravet som grundløst, idet Odicos opfattelse har været, "at overdragelsesaftalen efter sin ordlyd såvel som sit formål gav mulighed for en maksimal købesum på 2,2 millioner kroner fordelt i 2 rater, hvilket beløb Odico har erlagt i fuld overensstemmelse med aftalen".

I efteråret 2022 har sagen været ført ved retten i Odense, og i sidste uge blev der afsagt dom. Dommen giver Odico, Anders Bundsgaard og Lars Baun fuldt medhold. Dommens konklusion er således, at der er ”hverken påvist et aftaleretligt eller erstatningsretligt grundlag for at tage sagsøgerens påstande helt eller delvis til følge", lyder det i børsmeddelelsen. Med denne begrundelse frifindes Odico A/S, Lars Baun og Anders Bundsgaard, mens modparten er blevet pålagt at betale sagens omkostninger.

I forbindelse med domsafsigelsen udtaler administrerende direktør Henrik Jacobsen:

- Som vi forventede har retten i dag afsagt en dom, der giver Odico medhold i, at det nye krav fra den tidligere kapitalejer er grundløst. Inden vi kan sætte endeligt punktum i denne sag, må vi nu naturligvis afvente om sagsøgeren anker dommen til Landsretten.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094