23948sdkhjf

Bliver kommende håndværkere klædt godt nok på til et slidsomt erhverv?

Ung murer, der er plaget af en arbejdsskade, og 3F efterspørger et større fokus på spørgsmål om arbejdsmiljø og fysisk belastning på erhvervsskolerne.

Jonas Snejbjerg Petersen havde blot været murerlærling i halvandet år, da skulle foretage et løft på byggepladsen. Ikke et hverken usædvanligt eller dumdristigt løft, men han fik måske ikke løftet helt nok med benene. Resultatet var en rygskade og tre måneder sygemelding.

- I dag kan jeg sagtens arbejde, men det har plaget mig siden. Hvis jeg ikke holder mig aktiv i en periode, eksempelvis under en ferie, kan jeg mærke af min lænd er skæv og trykker på nogle nerver ned til mit ben, fortæller han.

Min ryg kommer til at forfølge mig resten af mit liv. Min største frygt er at, jeg vil få problemer med at gå eller at det bliver en hverdag med smertestillende Jonas Snejbjerg Petersen, murer

Det er i dag et par år siden ulykken. Jonas Snejbjerg Petersen, der er blevet 21 og arbejder hos Gødvad Murerforretning i Silkeborg, fortæller, at han naturligvis var bevidst om, at han valgte et fysisk og slidsomt arbejde. Alligevel kom graden af potentielle fysiske konsekvenser lidt som et chok for ham.

- Min ryg kommer til at forfølge mig resten af mit liv. Min største frygt er at, jeg vil få problemer med at gå eller at det bliver en hverdag med smertestillende, siger han og fortsætter:

- Så galt behøver det jo ikke at gå, men når jeg allerede i sådan en ung alder kan mærke effekten af fysisk arbejde, bliver den nok ikke mindre med alderen, fortæller Jonas, der ved årsskiftet for en stund forlader murerbranchen for at få et afbræk som værnepligtig.

Man tænker ikke lige tænker over, at det kan ske for en selv, når man er ung og frisk. Jonas Snejbjerg Petersen, murer

Han er overbevist om, at faglærerne har nævnt de gode løft og dårlige arbejdsstillinger i undervisningen. Dog erindrer han ikke egentlige undervisningsgange, hvor konsekvenserne af dårlige arbejdsstillinger eller forkerte løft er blevet gennemgået. Han tror af en mere tydelig gennemgang af vigtigheden af at passe på sin krop ville betyde meget for unge som ham selv.

- Man tænker ikke lige tænker over, at det kan ske for en selv, når man er ung og frisk. Måske man endda kune hive en ind, der er 30 år gammel, men i dag ikke kan arbejde som håndværker på grund af en arbejdsskade som eksempelvis et dårligt løft.

Arbejdsulykker i byggeriet

Bygge og anlæg er en af de farligste og mest belastede brancher i Danmark. Her er risikoen for alvorlige ulykker og fysisk overbelastning fx ved tunge løft mere end dobbelt så høj som i andre brancher. De hyppigste ulykker relaterer sig til:

  • Fald fra højden
  • Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger
  • Ulykker med skærende værktøj
  • Snubleulykker
  • Kemi, støv og asbest
  • Ulykker med byggelementer
  • Ulykker med kørende maskiner
  • Støj
  • Psykisk arbejdsmiljø

Læs Arbejdstilsynets gode råd til at passe på dig selv og dine medarbejdere her.

Kilde: Arbejdstilsynet

3F: De unge skal klædes på til en fysisk krævende branche

I 3F har de også et ønske om at arbejdsmiljø og mere skånende arbejdsgange fik mere opmærksomhed i uddannelsesforløbet. Faktisk vil Flemming Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i byggegruppen i 3F, betegne det som ret underprioriteret.

- Det er mit indtryk, at det er et mindretal, der underviser grundigt i spørgsmål om arbejdsmiljø, siger han og uddyber:

- De fleste faglærere er mest optagede af, at folk bliver så fagligt dygtige som mulige, hvilket selvfølgelig er også er formålet med uddannelse, og fordi deres ressourcer er små, bliver der ikke ordentlig tid til arbejdsmiljø.

Jeg tror, at en del skoler ville komme i knibe, hvis Arbejdstilsynet kom forbi. De har gammelt grej, der ikke altid følger udviklingen på pladserne, og ofte fx ikke har sug på maskinerne eller de rette tekniske hjælpemidler Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i Byggegruppen i 3F

Han understreger, at han ikke vil skælde ud på de evigt underprioriterede erhvervsskoler. Det er nemlig i høj grad et økonomisk spørgsmål, mener han. Både når det gælder faglærernes manøvrerum i uddannelsesplanen, men også i høj grad relateret til den manglende investering i opdateret udstyr.

-Jeg tror, at en del skoler ville komme i knibe, hvis Arbejdstilsynet kom forbi. De har gammelt grej, der ikke altid følger udviklingen på pladserne, og ofte fx ikke har sug på maskinerne eller de rette tekniske hjælpemidler, lyder det fra Flemming Hansen.

I hans optik bevæger branchen sig nemlig generelt i den rigtige retning. De tekniske hjælpemidler på byggepladserne bliver flere og flere, ligesom at man i eksempelvis murerbranchen har fået et større fokus på dårligere arbejdsstillinger. Man kan dog ikke, som han siger, helt fjerne det faktum, at håndværk generelt er manuelt og fysisk arbejde.

Nogle vender det om til, at de er blevet mere pivede, men jeg vil kalde det modigt. Der findes gode og dårlige virksomheder som alle steder, men det er ikke usædvanligt at støde ind i kollegaer af den lidt konservative slags eller modvillige mestre. Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i Byggegruppen hos 3F

I en tid, hvor pensionsalderen gradvist skubbes længere ud i fremtiden, skal der dog være et konstant udvidet fokus på at gøre det så lidt slidsomt som muligt. Og her er de unge vigtige. Det er en generation, som han oplever som mere bevidste om, hvad man kan kræve af en arbejdsplads

- Nogle vender det om til, at de er blevet mere pivede, men jeg vil kalde det modigt. Der findes gode og dårlige virksomheder som alle steder, men det er ikke usædvanligt at støde ind i kollegaer af den lidt konservative slags eller modvillige mestre. Og det er jo en branche, hvor tingene kan blive sagt ret kontant, siger Flemming Hansen.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier om, hvordan man konkret arbejder med spørgsmål om arbejdsmiljø.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078