23948sdkhjf

Ét af otte gadeidrætsanlæg åbner i Horsens

Torsdag den 20. september åbner et nyt gadeidrætsanlæg i Horsens. Anlægget er ét af otte anlæg, som Realdania og organisationen GAM3 etablerer i hele landet.
Robuste, formstøbte og enkle moduler i beton og stål, der kan kombineres og farvelægges på et utal af måder – og både bruges til leg, sport og til ”at kigge på”.

Det er konceptet bag nye gadeidrætsfaciliteter, der nu skal få flere unge i udsatte boligområder til at bevæge sig mere til hverdag.

Modulerne er udviklet af Primus Arkitekter i tæt samarbejde med Realdania og GAM3 samt PingOut-bordtennis og parkour-specialisterne Street Movement. I Horsens har Sundparkhallen, Andelsboligforeningerne Beringsgaard og Odinsgaard samt Horsens Kommune banet vejen for at realisere projektet.

Byrum som social rammer for fysiske aktiviteter
Torsdag den 20. september kl. 17.00 indvier formand for kulturudvalget Andreas Boesen det opgraderede gadeidrætsanlæg på Hybenvej. Før snoren til anlægget klippes vil Mikkel Selmar, projektleder i GAM3, introducere det.

- Det har været et spændende udviklingsforløb og vi glæder os meget til at se, hvordan det nye byrum bliver indtaget, både af den arrangerede træning og i det daglige liv. Vi håber, at de nye byrum med deres varierede og uformelle opholdsmuligheder vil blive modtaget som en inkluderende social ramme om de fysiske aktiviteter, siger David Bülow, partner i Primus Arkitekter.

Realdania støtter ”Your GAM3” med 2,7 mio. kr. Anlægget i Horsens har kostet 100.000 kr. at etablere. Hertil skal lægges rådgivningsydelser, som samlet for alle otte boligområder beløber sig til 240.000 kr. for de otte anlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094