23948sdkhjf

Byggestart på 1.700 m² sundhedshus

Region Nordjylland tager 20. september hul på bygningen af et nyt sundhedshus i Pandrup til 29,5 millioner.
Når regionsrådsformand Ulla Astmans den 20. september tager det første spadestik, markeres starten på byggeriet, der skal sikre, at det bliver mere attraktivt for læger at slå sig ned i Nordjylland.

Sundhedshuset bliver et byggeri på ca. 1.700 m², som får plads til syv til ni alment praktiserende læger.

Region Nordjylland har valgt Lund & Staun A/S som totalentreprenør. Virksomheden har ArkiNord, Korsbæk & Partnere samt Roseel´s Tegnestue tilknyttet som underrådgivere.

Læs mere i: Lund & Staun vinder nordjysk behandlerhus.

Bygget til fremtiden
Sundhedshuset er Regionens andet byggeri, som skal leve op til de mest ambitiøse energikrav. Udover at skulle klare fremtidens 2020 krav, skal det også leve op til den Danske Bæredygtigheds certificering, DGNB-Danmark. Det er medvirkende til at der bygges et fremtidssikret hus, med fokus på bl.a. energieffektivitet, miljø og fleksibilitet.

Jammerbugt Kommune yder også sit bidrag til projektet, og bidrager således med grunden til Sundhedshuset. Budgettet til projektet er på 29,5 mio. kr. hvoraf staten har givet et tilskud på 15,37 mio. kr. de resterende 14,13 mio. kr. finansieres af regionale midler.

Byggeriet starter i september 2012 og den nye bygning forventes at stå færdig i september 2013.

Regionen er også i gang med lignende projekter 3 andre steder i regionen, nemlig i Hurup, Sæby og Brønderslev.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078