23948sdkhjf

Halton: Specialiserede i teknologiske indeklimaløsninger

Med speciale i teknologiske indeklimaløsninger og ventilationssystemer til storkøkkener har Halton leveret drift- og omkostningseffektive industriemhætter til ZYARA Restaurant i PS Gellerup A/S’ ejendom på Inger Christensens Gade i Brabrand.

Med restauration i stueplan i en beboelsesejendom var det vigtigt for PS Gellerup A/S at finde den rette løsning til at minimere brandricisi og lugtgener fra køkkenet.

“Valget faldt på Halton, der gav os et godt indtryk og indblik i deres løsninger fra start. Vi blev bl.a. inviteret med hen på en restaurant i Aarhus, hvor de havde deres industriemhætter installeret,” siger ejendomsinspektør hos A. Enggaard Kasper Strunge Villsen. Han fortæller, at Halton efterfølgende deltog i opstarts- og projekteringsmøder med PS Gellerup A/S og deres underleverandør, hvor de i fællesskab fandt den rette løsning til netop deres ejendom på Inger Christensens Gade i Brabrand.

UVI industriemhætte m. integreret UV-C filter

Med fokus på hygiejne, sikkerhed og et sundt indeklima valgte PS Gellerup A/S i samarbejde med Halton at installere en UVI industriemhætte med Capture RayTM teknologi. Denne type emhætte er velegnet til storkøkkener, idet den ved brug af UV-C lamper effektivt nedbryder fedtpartikler og fedtdampe samt reducere lugtgener. Herved reduceres fedtophobning i emhætten og kanalsystemet samt lugtgener fra afkast begrænses.

“Efter otte måneders drift i restauranten er der intet snavs eller fedt at spore, hverken i emhætten eller inde ved UV-C rørene “ forklarer Kasper Strunge Villsen.

Haltons UVI industriemhætter er desuden forsynet med den nyeste generation af den patenterede Capture JetTM styrestråleteknologi, som sikrer optimal indfangning af kogedampe ved den lavest mulige luftmængde. Resultatet herved er bedre komfort i køkkenet samt lavere driftsomkostningerne sammenlignet med traditionelle industriemhætter.

CMW-I industriemhætte m. Cold Mist teknologi

For at sikre en høj grad af brandsikkerhed i restaurationskøkkenet på Inger Christensens Gade, hvor ZYARA Restaurant benytter sig af en åben kulfyret grill, har PS Gellerup A/S også fået installeret en CMW-I industriemhætte med Cold Mist teknologi. Disse er specialdesignet til køkkener med fastbrændsel, såsom en grill eller kulfyrede ovne, der udgør en stor brandrisiko.

“Hvor UVI industriemhætten er fuldstændig vedligeholdelsesfri, skal kanalerne ved CMW-I industriemhætten stadig renses pga. aske. Systemet er dog blevet rigtig driftsikkert, idet asken ikke længere bliver spredt i ventilationsanlægget,” forklarer Kasper Strunge Villsen.

Med integreret vandtågefiltrering i udsugningskammeret kan denne type industriemhætte  nedkøle udsugningsluften med vandtåge og fungere som gnistfanger.

Som option kan Cold Mist emhætter også leveres med behovsstyret Cold Mist, hvor vandtågen aktiveres alt efter kogeaktiviteten. Det er en teknologi, hvor man kan spare op til 80 procent på vandforbruget. Samtidig kan industriemhætterne leveres med Water Wash teknologi som automatisk vasker fedtfiltrene og udsugningskammeret. 

Om Halton Group

Halton er specialister i indeklima, globalt teknologiførende i indeklimaløsninger og tilbyder en række produktivitetsøgende produkter, systemer og services for komfortable energieffektive miljøer.

Virksomhedens primære forretningsområder findes inden for ventilation af storkøkkener, sundhedssektoren, marine og bygninger.

Haltons produktprogram omfatter løsninger til:

  • Køkkenventilation
  • Luftmængderegulering
  • Laboratorier og operationsstuer
  • Luftrensning
  • Brandsikkerhed
  • Luftdiffusion

www.halton.com

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079