23948sdkhjf

NCC lægger fundamentet til 12.000 kvm boliger

Byggeriet af Hirsehaven er gået ind i en ny fase med montering af betonelementerne. NCC lægger nu fundamentet til Heimstadens 12.000 m2 boliger på Mølleparkvej i det nordlige Esbjerg.

Der er stor aktivitet på byggepladsen på Mølleparkvej i Esbjerg, hvor etablering af 123 lejeboliger og klimatilpasset park er ved at tage form.

Heimstaden er bygherre på projektet, Hirsehaven, som blandt andet rummer et nyetableret beboelsesområde med tre karréblokke på i alt 11.500 kvm, der falder fra seks til tre etager.

Raundahl & Moesby er totalentreprenør, og NCC lægger nu fundamentet til boligerne; selskabet går i gang ed at montere de første betonelementer.

– Vi er nu i en ny fase og begynder snart at kunne se bygningerne rejse sig i landskabet, siger områdedirektør for NCC Søren Andersen i en pressemeddelelse om projektet.

Boligerne er tegnet af Archidea Arkitekter.

Det nye kompleks i Hirsehaven skal rumme lejligheder med henholdsvis to, tre eller fire værelser. Derudover får alle lejlighederne enten altan eller have, og samtidig adgang til de grønne udendørsarealer. Der bliver anlagt en legeplads og attraktive grønne opholdsarealer.

Boligerne skal stå færdige i begyndelsen af 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125