23948sdkhjf

Malerfirma med 200 medarbejdere får ny direktør

Kenneth Johansen indtræder d. 1. november som adm. direktør hos malerfirmaet Viebke & West. De seneste godt og vel 20 år har han siddet med det øverste ansvar hos Beckers Maling/Tikkurila Danmark, men nu venter nye udfordringer.

Det oplyser malerfirmaet med cirka 200 ansatte i en pressemeddelelse.

Ejergruppen bag malerfirmaet betegner tilgangen af deres nye adm. direktør som ”lidt af et scoop”.

– Kenneth Johansen er uden tvivl en kæmpe kapacitet, som med sin enorme erfaring inden for branchen kommer til at løfte os som helhed, siger Jonas Hoffenberg på vegne af gruppen.

– Det er ikke tilfældigt, at vi er gået efter netop ham, da vi er overbeviste om, at han med sin faglighed kan udvikle og styrke vores forretning, fortsætter han.

Satser langsigtet 

Kenneth Johansen har klare ambitioner på vegne af sin nye arbejdsgiver. Han peger på fortsat vækst og den bæredygtige satsning som to afgørende fokusområder.

– Min opgave bliver at få hele organisationen til at trække i samme retning, så vi realiserer vores vækstpotentiale. Her handler det for mig om, at vi arbejder struktureret og i højere grad investerer i de langsigtede perspektiver, siger Kenneth Johansen.

En del af det langsigtede perspektiv har bæredygtighed som omdrejningspunkt.

– Vi skal arbejde cirkulært i alt fra vores produktion til den måde vi bortskaffer og genanvender vores produkter, siger Kenneth Johansen og tilføjer, at branchen generelt og firmaet specifikt skal gå forrest.

Viebke & West

Viebke & West Malerfirma A/S har i dag cirka 200 medarbejdere.

Firmaets historie strækker sig helt tilbage til 1944.

Firmaet løser opgaver større byggeentrepriser, nybyggede lejlighedskomplekser og kommunale projekter til renovering af historisk og bevaringsværdig arkitektur.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078