Partnerskab eller klausuler – frivillighed eller tvang?
Mange af landets kommuner vil tvinge virksomhederne til at tage lærlinge. Men det er hverken den hurtigste eller den mest farbare vej, mener Dansk Byggeri.
Modelfoto/Colourbox
Af Rasmus Gregersen
Sociale klausuler skaber kun praktikpladser, der knytter sig til bestemte projekter, og som ikke nødvendigvis er for kommunens egne unge. På den baggrund har Dansk Byggeri længe været anbefaler af frivillige partnerskaber, hvor kommunen, erhvervsskolen og områdets virksomheder i samarbejde skaber praktikpladser.
Herlev Kommune var blandt de første, der så en fordel i partnerskaber, og her har man de første par år skabt 56 praktikpladser ad frivillighedens vej.
- Mange politikere tror stadig fejlagtigt, at sociale klausuler kan løse praktikpladssituationen. Men der er slet ikke den volumen i sociale klausuler, som politikerne tror. I stedet for at fremme incitamenterne til at tage lærlinge, så skaber kommunerne med sociale klausuler en masse unødigt bureaukrati, siger afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri, og fortsætter:
- Med frivillige partnerskabsaftaler får vi fat i hele byggeaktiviteten i kommunen– både den offentlige og den private - og virksomhederne får mulighed for at placere lærlingene på de arbejdsopgaver, hvor det giver mening. Det er ganske enkelt mere bæredygtigt, fastslår hun.
Uhensigtsmæssige konsekvenser
Dansk Byggeri har indgået flere partnerskabsaftaler, som altså er et frivilligt samarbejde mellem kommunen, virksomheder og erhvervsskolen. I øjeblikket har ni kommuner partnerskabsaftaler og 16 kommuner er på vej til at indgå partnerskabsaftaler.
- Vi oplever, at de kommuner, som indgår partnerskabsaftaler har et naturligt ønske om at skaffe praktikpladser til kommunens egne unge. Det aspekt tror jeg, at politikerne der taler om sociale klausuler glemmer. For med sociale klausuler kan lærlingen lige så godt være fra den anden ende af landet eller fra udlandet. Hertil kommer, at der er for lidt viden om, hvor besværligt det er at arbejde med sociale klausuler – både for kommunerne og for virksomhederne, siger Louise Pihl.
Den pointe fremgår også af Ugebrevet A4, hvor byrådsmedlem Keld Jacobsen (V) fra Varde Kommune sætter ord på det store tidsforbrug, kontrol og bøvl, der følger med sociale klausuler. Varde er da også én af de kommuner, der nu overvejer at indgå en partnerskabsaftale.
Dansk Byggeri har også andre eksempler på uhensigtsmæssige konsekvenser ved brug af sociale klausuler. Hvis fx en virksomhed i forvejen har elever, tæller disse ikke med. Det kan få virksomheder, der forventer at byde på en opgave med sociale klausuler, til at undlade at tage elever frivilligt, da de ellers kan komme i klemme, når de tvinges til at tage elever, hvis de vinder opgaven med sociale klausuler. I yderste konsekvens kan sociale klausuler altså få virksomheder til at undlade at tage elever frivilligt.
- Sociale klausuler ødelægger uddannelsesflowet, fordi virksomhederne venter med at ansætte elever, til de har vundet en opgave, og så ansættes eleven kun i den periode, opgaven varer. Sociale klausuler bliver nemt en narresut, slutter Louise Pihl.
