Kulturmiljøer er den historie, vi står på, og de giver vores byer og land stemning og karakter. Et nyt forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus skal undersøge Danmarks Kulturmiljøer, og hvordan de kan beskyttes og bruges i hverdagen på en bæredygtig måde. Her foto fra Assens. Foto: Arkitektskolen Aarhus/ Simon Ostenfeld

Vi skal blive bedre til at forstå og bruge vores stærkeste kulturmiljøer og den bygningskulturarv, som følger med. For det er mere bæredygtigt at bevare, transformere og bygge videre på, end det er at bygge nyt.

Sådan lyder det ambitiøse mål for Arkitektskolen Aarhus’ nye forskningsprojekt ’Bæredygtige Kulturmiljøer’. Projektet, der gennemføres i samarbejde med Realdania, skal i de kommende tre år undersøge, hvordan vores kulturmiljøer og den arkitektoniske kulturarv kan bevares i nutiden og spille en aktiv rolle i en mere bæredygtig udvikling af vores byer og landdistrikter. Ikke kun for klimaets og økonomiens skyld – men også for at fremme den sociale bæredygtighed.

– Størstedelen af vores arkitektoniske kulturarv varetages i den kommunale planlægning. Her er den opdelt i adskilte kategorier som bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og fredninger, der behandles særskilt, siger professor Mogens A. Morgen fra fagområdet Arkitektonisk Kulturarv på Arkitektskolen Aarhus i en pressemeddelelse om projektet og fortsætter:

– Opdelingen stammer fra en tid, hvor det mest handlede om at bevare vores fortid i en periode, hvor der skete hastige forandringer. Men i dag må vi se på kulturarven i sammenhæng og i samklang med de bæredygtige dagsordner, som kommunerne står overfor.

Kulturmiljøer omfatter alle kategorier af kulturarv – landskab, bygningskultur, naturarv og såkaldt immateriel kulturarv, som for eksempel sukkerproduktion på Lolland. 

– Vi skal derfor se bevaring i et samlet perspektiv. Forskningsprojektet vil i samarbejde med kommunerne undersøge, hvordan vi kan skabe bedre sammenhæng og samtidig understøtte bæredygtighed over en bred kam, påpeger Mogens A. Morgen.

Rettet mod praksis

Projektet vil styrke forskningen i arkitektonisk kulturarv og kulturmiljøer og for første gang gøre det muligt at undersøge kulturmiljøernes rolle i bæredygtig planlægning. 

Men selvom projektet er forskningsbaseret, er det rettet mod praksis, og forskerne vil samarbejde med flere kommuner og internationale forskningsmiljøer om at screene kulturmiljøernes helheder, værdifulde bygninger og elementer samt betydningen for social bæredygtig udvikling i områderne.

– Danmarks kulturmiljøer har potentiale til at spille en større rolle i vores fælles hverdag og bidrage til bæredygtig byudvikling – for eksempel som ramme om sociale aktiviteter i byer og på landet. Det nye forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus kobler arkitektur, landskab og ikke mindst det lokale liv – og det vil åbne for et nyt helhedssyn, som vi glæder os til at få indblik i, siger Eske Møller, der er projektleder i Realdania.

Og netop forbindelsen mellem det lokale liv og kulturmiljøets fysiske udtryk og bevaringsværdi er afgørende at undersøge, forklarer lektor ved Arkitektskolen Aarhus, Simon Ostenfeld Pedersen:

– Vi ved, at miljøet har stor betydning for det liv, den atmosfære og de aktiviteter, der findes i et kulturmiljø. Vi bliver opmærksomme på det, hvis det forsvinder, eller der rives meget ned eller ændres i området. Og det er noget, man ikke kan bygge sig tilbage til, påpeger han og forsætter: 

– Derfor skal vi sammen med kommunerne undersøge kulturmiljøer i deres helhed, herunder det liv der udfolder sig, og afprøve nye metoder, der kan bruges i planlægningen.

Med det tværfaglige arbejde sigter han mod at skabe ny viden og operationelle retningslinjer for  bæredygtig varetagelse af kulturarv i helheder. Af hensyn til klimaet og en mere bæredygtig udvikling af kulturmiljøer.

Kulturmiljøer omfatter alle kategorier af kulturarv – landskab, bygningskultur, naturarv og såkaldt immateriel kulturarv, som for eksempel sukkerproduktion på Lolland. Her Kalø Slotsruin på Djursland. Foto: Arkitektskolen Aarhus/ Simon Ostenfeld