23948sdkhjf

Hospital i Horsens udvides

Regionshospital Horsens skal udvides for at imødekomme stigende pladsbehov. Til opgaven søger Region Midtjylland en totalrådgiver.
Regionshospital Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. I den forbindelse, og i forlængelse af nedlæggelse af sengekapaciteten på mindre hospitaler, har hospitalet igangsat en stor udvidelse for at imødekomme de pladsbehov, som akuthospitalet forudsætter.

Til opgaven udbyder Regions Midtjylland nu totalrådgivning for delprojekter i generalplanens fase 1A, der vedrører en ombygning af eksisterende OP og Akutafdeling. Afdelingerne udvides med i alt ca. 1.900 m², delvist ved inddragelse af det eksisterende DKC, som er placeret i umiddelbar nærhed. Det eksisterende DKC skal derfor flytte i nybyggede lokaler på ca. 1.100 m² placeret i en ny etage over den etage hvor afdelingen i dag er placeret.

Totalrådgivningen omfatter programmering, projektering, byggeledelse og fagtilsyn af ombygningen på hhv. OP og Akutafdelingen.

Samtidigt vil aftalen indeholde bygherrerådgiverydelser vedr. gennemførelse af byggeriet af det nye DKC. Ved kontraktens indgåelse vil det nye DKC være i totalentrepriseudbud.

Fristen for at afgive ansøgning er den 24. september 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062