23948sdkhjf

Øresundskollegiet fremtidssikres med 17 kilometer vvs-installationer

Efter næsten 50 år står Nordens største kollegium, Øresundskollegiet på kanten af Amager, over for sin mest omfattende renovering.

Øresundskollegiet er tegnet af arkitekterne Hans Bølling og Axel Wancher, og siden opførelsen i 1974 har kollegiet kun gennemgået mindre renoveringer. Derfor er der nu behov for et omfattende renoveringsprojekt, der skal fremtidssikre bygningerne og gøre dem mere attraktive for kollegiets beboere.

I sommeren 2021 påbegyndte renoveringen, som hen over de næste to år skal opgradere samtlige lejligheder og fællesarealer. Hele vejen rundt om projektet er der fokus på bæredygtighed både miljømæssigt, økonomisk og i forhold til beboernes sociale liv og trivsel.

For 15 år siden tænkte man ikke meget på, hvilke produkter man brugte. I dag er vi meget opmærksomme på, hvordan de produkter, vi arbejder med, er med til at sikre en høj kvalitet i vores samlede proces. Lars Beck Andersen, projektleder, Finn L. & Davidsen A/S

Renoveringen tager to år

Renoveringen inkluderer en totaludskiftning af alle brugsvandsinstallationer for både koldt og varmt vand til kollegiets 1025 boliger og 16 fælleskøkkener. I løbet af to år skal der installeres i omegnen af 17 kilometer rør. Det er vvs-producenten Viega, der står bag leveringen.

- Vi har længe haft et tæt samarbejde med Viega og har en stor sikkerhed i at arbejde med deres produkter, siger Lars Beck Andersen, der er projektleder hos Finn L. & Davidsen A/S, der er projektets vvs-installatør.

Finn L. & Davidsen A/S har igennem længere tid haft stort fokus på bæredygtig renovering og derfor naturligvis også materialernes levetid. Og her spiller forebyggelse af korrosion en væsentlig rolle. Særligt i København, hvor korrosion er et udbredt problem i rørinstallationer.

- For 15 år siden tænkte man ikke meget på, hvilke produkter man brugte. I dag er vi meget opmærksomme på, hvordan de produkter, vi arbejder med, er med til at sikre en høj kvalitet i vores samlede proces, siger Lars Beck Andersen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.766