23948sdkhjf

Reallønnen falder fortsat i byggeriet

Nye tal fra DA viser, at den årlige lønstigning for arbejdere i byggeriet udgør 0,9 procent, når man sammenligner 2. kvartal 2012 med 2. kvartal 2011.
Onsdag offentliggjorde DA de nyeste tal for lønomkostningerne i Danmark, og tallene vidner om en gennemsnitlig stigning på 1,7 procent fra 2. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012 inden for DA-området.

Stigningen for arbejdere i byggeriet er på 0,9 procent og ligger således et godt stykke under lønstigningerne på hele DA-området. Med en inflation på 2,2 procent betyder det en reallønsnedgang i 2. kvartal 2012 på 1,3 procent.

”Ikke imponerende” lyder det fra BAT-Kartellet, hvor man peger på, at bygge- og anlægsarbejdere nu har haft reallønsnedgang uafbrudt siden 3. kvartal 2009.

- Det eneste positive er, at reallønsgabet ser ud til at blive mindre siden det seneste lavpunkt i 3. kvartal 2011, hvor lønudviklingen var et rundt nul, lyder det blandt andet i BAT-Kartellets kommentar til tallene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11