Gamle kendinge er nye ejere af Leif Nielsen
El-installatør Leif Nielsen A/S i Vejby fik den 1. juli nye ejere, da Villads Jørgensen og Nick Olsen overtog forretningen.
De to nye ejere er begge gamle kendinge i Leif Nielsen A/S, da de i sin tid begge blev udlært i firmaet.
Fortsætter i samme ånd
- Vi har beholdt de ansatte, der var og kører firmaet videre i samme ånd, forklarer den ene af de nye ejere, Nick Olsen, til Building Supply.
Selv arbejder Nick Olsen mest med firmaets administrative opgaver, mens makkeren, Villads Jørgensen, som indtil overtagelsen har være selvstændig i 4 ½ år, også er ude og skrue.
Med de to ejere og lærlinge medregnet er der nu ni mand ansat i firmaet.