23948sdkhjf

Markering for eftertiden på bevaringsværdigbygninger ved Helsingør

Byggeriet af 32 nye boliger i den historiske og bevaringsværdige ejendom Hellebæk Klædefabrik nær Helsingør er nu officielt gået i gang.

Det blev markeret med grundstensnedsættelse den 24. juni, hvor der blev nedsat en tidskapsel med et møntsæt, dagens udgave af Helsingør Dagblad, tegninger, lokalplan, et stykke stof produceret på Klædefabrikken samt et underskrevet grunddokument.

Benedikte Kiær, Borgmester i Helsingør Kommune, og Solveig Rannje, Head of Real Estate Investments i Velliv, havde ordet, hvorefter de lagde grundstenen. Det skriver Deas, som er part i projektet, i en pressemeddelelse

Werk Arkitekter har udviklet visioner og lokalplan sammen med Andel og BM Arkitekter. Werk arkitekter, Øllgaard Rådgivende Ingeniører og Aaen Engineering har projekteret byggeriet, og entreprenørfirmaet Bgb har været samarbejdspartner siden opstart af lokalplan og udfører byggeriet i totalentreprise.

Tre års arbejde

Forvandlingen af Hellebæk Klædefabrik til boliger, åbne kontorer, grønne uderum og fællesskaber startede i 2020 og forventes afsluttet i 2023. Boligprojektet er anden del af fornyelsen af den historiske ejendom. Senest er den ene fløj på 900 kvm blevet totalrenoveret til nye kontorlokaler i 2021.

Hellebæk Klædefabrik er ejet af Velliv og PensionDanmark. Deas Asset Management fungerer som udvikler og aktiv bygherre på projektet samt står for administration og drift.

De bæredygtige ambitioner for Hellebæk Klædefabrik har fra begyndelsen været høje for ejerne Velliv og Pension Danmark.

– Boligerne sætter en høj standard for bæredygtighed. Der er tænkt i klimavenlige materialer, og så bliver boligerne DGNB-certificeret til minimum Guld med ambition om Platin, fortæller Marius Møller, direktør, PensionDanmark, i pressemeddelelsen.

Byggeriet bliver desuden certificeret med DGNB Hjerte, som fremmer sundhed og velvære med mennesket i centrum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12