23948sdkhjf

Dansk projekt i fornemt selskab

En stykke spændende landskabsarkitektur i en københavnsk baggård er blevet nomineret til prisen Best Private Plots. Bag projektet står 1:1 landskab.
Siden landskabsarkitekterne 1:1 landskab for to år siden 'hev stuen ned i gården' og skabte et persisk gulvtæppe i sten, har der været interesse for baggården på Østerbro.

Der går knapt en uge uden, at et hold arkitektstuderende kigger forbi, og flere internationale magasiner har skrevet om projektet. Nu er gården blevet nomineret til den eftertragtede internationale pris Best Private Plots og hos1:1 landskab er der tydelig stolthed over det seneste hak i bæltet:

- Det er en stor anerkendelse at blive valgt ud mellem nogle af de bedste projekter i verden lige nu. Så selvfølgelig er vi stolte, siger partner Jacob Kamp.

- Det fede ved projektet er jo i virkeligheden, at beboerne havde modet til at gå en anden vej. I stedet for at skabe endnu et stort anonymt grønt gårdrum, troede de på vores idé og fik et intimt og unikt mødested for beboerne. Det er virkeligheden et eksempel på, hvor langt man kan komme med en god idé, tilføjer partner Trine Trydeman.

Inspirationen til det persiske gulvtæppe i sten fik 1:1 Landskab ved at gå rundt på Østerbro og se på reliefferne i murværket. Idéen var at skabe et mønster, som både er flot, når man kommer ind i gården, og når man kigger ned fra sin lejlighed. Selve belægningen er udført med klassiske danske teglklinker, som bliver smukkere med tiden og holder i flere generationer uden at miste sit særpræg.

Langs husmurene er plantet hvide hortensia, som med tiden vil vokse op og skabe et blomstret tapet på de skagensgule facader. Derudover har beboerne selv sat deres præg på beplantningen ved at sætte blomster ud i krukker ligesom i de italienske gårdhaver.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071