Når banken siger nej - hvad gør du så?
Minuba har indgået et samarbejde med addFinance, som er en platform der hjælper dig til bedre finansieringsmuligheder. Deres mål er at hjælpe virksomheder med at navigere i de mange finansieringsmuligheder der findes. Læs med og få indblik i, hvordan digitale værktøjer kan åbne døre, også når banken lukker dem!
For mange små og mellemstore virksomheder (SMV), kan det være en kamp at komme igennem til at få en finansiering. Uanset om det handler om at købe nyt værktøj, ansætte flere folk, få en ny varevogn eller bare sikre likviditet til hverdagen – så er der ofte en mur man skal kæmpe sig over, før pengene lander på kontoen.
I de senere år er kravene fra bankerne blevet strammere. De vil se lange historiker, gennemarbejdede budgetter og mange flere ting. Og det er alt sammen forståeligt – men ikke altid realistisk for mindre virksomheder, der ofte har hænderne fulde med den daglige drift, og ikke har ressourcerne til at sætte sig ind i tunge finansieringsmodeller.
Resultatet er, at mange lovende initiativer aldrig bliver til noget. Ikke fordi idéen eller behovet mangler – men fordi det er for svært at få økonomisk opbakning.
Finansiering er ikke længere kun lig med banken
Heldigvis ser markedet anderledes ud i dag, end det gjorde for bare fem år siden. Flere og flere SMV’er kigger mod alternative løsninger – som f.eks. fakturakøb, kassekreditter og platforme der hjælper dem med at finde den rigtige løsning.
Fælles for dem er, at de er mere fleksible end traditionelle banker – men de kræver stadig én ting: at du har styr på forretningen.
Det handler om at kunne dokumentere, hvor du tjener dine penge, hvor du bruger dem, og hvor du vil hen.
Hvad betyder det for dig?
Med hjælp fra digitale værktøjer er dette blevet nemmere for håndværkere at få styr på.. Hos Minuba oplever man, hvordan flere SMV’er får nye muligheder, når de begynder at bruge deres data aktivt i deres forretning.
Med et simpelt ordrestyringssystem kan man få overblik over ordrer, timer og fakturaer. Og med et indbygget ledelsesoverblik kan man trække rapporter, der viser, hvilke kunder og opgavetyper, der giver bedst afkast – og hvor der kan optimeres. Den slags tal kan være afgørende for dig, når man står og skal forhandle med en finansieringspartner.
Det første skridt er overblik
I sidste ende handler det om at tage første skridt mod at gøre forretningen lidt mere robust. Ikke nødvendigvis med store systemer eller dyre konsulenter – men med simple digitale værktøjer, der giver indsigt og struktur.
For som håndværksmester skal du ikke nødvendigvis være økonom – men du skal kunne vise, at du har styr på tingene. Det er det, der åbner dørene for nye muligheder, når banken siger nej.
I Minubas nyeste artikel, som vi har skrevet i samarbejde med vores samarbejdspartner addFinance, dykker vi ned i de udfordringer der kan opstå i forbindelse med finansiering, og viser dig hvilke alternative veje du kan gå, når banken siger nej. Du finder artiklen her.