23948sdkhjf

Team på plads til omfattende skoleudbygning i Aarhus

Aarhus Kommune har fundet de arkitekter og rådgivere, som skal give visionerne for udbygningen og moderniseringen af Katrinebjergskolen i det nordlige Aarhus form.

Tegnestuen Friis & Moltke står i spidsen for vinderholdet på totalrådgivning, som også tæller arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard, rådgivende ingeniører fra Spangenberg & Madsen/Rønslev samt landskabsarkitekterne Lytt og Autens som konsulent på skoleudvikling. Det oplyser Nøhr & Sigsgaard på sin hjemmeside.

I fællesskab skal holdet blandt andet udbygge 11 undervisningslokaler og tilsvarende læringsarealer svarende til 4,5 spor. Derudover indrettes nye naturfagslokaler, billedkunstlokale, musiklokale og pædagogiske arbejdspladser til medarbejderne.

– Vi inddrager skolens elever i alle projektets faser i samarbejde og samspil med skolens medarbejdere, UngiAarhus og øvrige brugere, skriver arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard.

Femkamp om skolen

Fem team var prækvalificerede til modernisering af Katrinebjergskolen

Friis & Moltke:
- Arkitekt: Nøhr & Sigsgaard
- Ingeniør: Spangenberg & Madsen/Rønslev
- Landskabsarkitekt: Lytt
- Konsulent skoleudvikling: Autens

GPP Arkitekter:
- Arkitekt: Nerd
- Ingeniør: Ingeniør’ne
- Landskabsarkitekt, konsulent: Mbyland

Pluskontoret Arkitekter:
- Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter
- Ingeniør: Niras
- Landskabsarkitekt: Pluskontoret Arkitekter
- Konsulent, bæredygtighed og genanvendelse: Upcycling Forum

Rubow Arkitekter:
- Arkitekt: Rubow Arkitekter
- Ingeniør: LB Consult
- Landskabsarkitekt: Rubow Arkitekter
- Konsulent, skolespecialist i brugerprocesser og læringsmiljøer: Learning Spaces, Winie Ricken

Rum:
- Arkitekt: Rum + Proces Arkitekter
- Ingeniør: Moe rådgivende ingeniører
- Landskabsarkitekt: UrbanLab nordic

Kilde: Projektagenten

Skolemoderniseringen sker i forbindelse med Katrinebjergskolens arbejde med Nest-pædagogik, som skolen, Aarhus Kommune og UngiAarhus er frontløbere for. Nest-pædagogik er en inkluderende tilgang for børn og unge med fokus på, at børn er mere ens end forskellige og bør lære og udvikle sig sammen. Børn og unge med autisme skal derfor inkluderes, så der tages hensyn til, hvad der skaber trivsel for hver elev og de fysiske rammer skal bruges aktivt af de voksne som en ’tredje pædagog’.

I projektet skal også UngiAarhus – FU – Fritids og ungdomsskoleskolens børn- og ungebrugere integreres på Katrinebjergskolen.

Entreprisesummen er ifølge udbudsmaterialet på anslået 95 mio. kr.

Bygherre, Aarhus Kommune, har tilknyttet DK2 Bygherrerådgivning som bygherrerådgiver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125