23948sdkhjf

Kolding-firma på udenlandske hænder

Dansk Bygningsanalyse har i sommerens løb fået nye ejer. Det er hollandske Shield Group International, der står bag opkøbet.
Dansk Bygningsanalyse AS – med hovedkontor og laboratorier i Kolding samt kontor i Kgs. Lyngby – er solgt til Shield Group International med virkning fra den 12. juli.

Den danske virksomhed er grundlagt i 1988 og har oplevet en positiv udvikling under ledelse af indehaver Jørgen Fode, der forventer, at aftalen vil bane vej for international udvikling og fremtidig vækst.

- Jeg fortsætter som adm. direktør i firmaet, og der vil ikke umiddelbart ske ændringer i virksomhedens forretningsgrundlag, organisation, planlægning og serviceydelser. Jeg tror virkelig på, at vi sammen med vores kunder kan drage fordel af den fremtidige synergi, der opstår gennem dette nye ejerskab. Det bliver en spændende fremtid for både vore kunder og medarbejdere, siger Jørgen Fode.

International vækstplatform
Shield Group er en del af hollandske ACTA, der arbejder ud fra en vision om at skabe et sundt bolig- og arbejdsmiljø, fri for asbest, keramiske fibre og legionellabakterier.

Shield Group er for tiden aktiv inden for nichemarkeder som asbest, legionella, kontrolinspektioner, rådgivning og laboratorieforsøg. Opkøbet af Dansk Bygningsanalyse forventes at give nye muligheder inden for bygningsundersøgelser i forbindelse med indeklima og skimmelsvampeangreb, træødelæggende svampe, råd og insektangreb, PCB, asbest, fugt og termografi.

- Denne aftale er utrolig vigtig for Shield Group International, da vi har et ønske om at komme ind på det skandinaviske marked. Det vil helt sikkert styrke Shields position i Europa og passer ind i vores strategi, siger Hans van der Wart, CEO ved Shield Group’s hovedkontor i Rotterdam, Holland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079