23948sdkhjf

Hårdt arbejde forude for Nordisk Wavin

Den midtjyske producent af rørsystemer havde klar fremgang i 2011, men krisen er ikke helt afblæst.
Selv om finanskrisen ikke helt har sluppet sit tag i byggebranchen, begynder det dog at lysne. Det er også situationen hos Nordisk Wavin, der kom ud af 2011 med en samlet omsætning på 772,5 mio. kr., hvilket var hele 124,1 mio. kr. bedre end året før.

Den stigende omsætning satte da også sit præg på koncernens bundlinje. Overskuddet før skat lød på 58,7 mio. kr. mod mere beskedne 11,9 mio. kr. i 2010.

- Udviklingen i nettoomsætningen samt resultat skyldes en stabilisering af markedet efter finanskrisen, skriver Nordisk Wavin i sit årsregnskab. I de kommende år forventer man at kunne fastholde denne stabilisering:

- Der forventes moderat vækst i omsætning og indtjening i det kommende år som følge af den generelle markedssituation. Konkurrencen er skarp, så der skal fortsat arbejdes hårdt for at opretholde det nuværende indtjeningsniveau, skriver Nordisk Wavin.

Nordisk Wavin beskæftigede i 2011 332 medarbejdere, og det var blot fire mere end året før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094