23948sdkhjf

Første spadestik på 2.000 m² DTU-bygning

Fredag den 6. juli går spaden i jorden til en ny uddannelsesbygning til DTU i Lyngby. Byggeriet, som E. Pihl & Søn står for, giver DTU ekstra 2.000 m².
Den nye bygning (Bygning 127) skal huse DTU’s uddannelser inden for bygningsdesign og opføres ved Brovej på DTU’s campus i Lyngby. Byggeriet tilfører DTU 2.000 m² nyt studiemiljø, som lægger op til tværfaglighed, åbenhed og nye læringsformer.

Opførelsen af Bygning 127 udføres af Lyngby-virksomheden E. Pihl & Søn og forventes at stå klar til studiestart i slutningen af august 2013. Entreprenørvirksomheden vandt opgaven i samarbejde med Christensen & Co. Arkitekter og Alectia.

DTU blandt landets største bygherrer
Byggeriet er et led i DTU’s ambitiøse udvikling af universitetets campusser, hvor de største forandringer vil ske på DTU Lyngby Campus, fortæller universitetsdirektør Claus Nielsen:

- I de kommende år vil DTU være blandt landets største bygherrer som følge af omfattende investeringer i universitetets infrastruktur. Flere nye bygninger vil skyde i vejret og samle forskere og studerende i nye, moderne omgivelser med laboratorier og værksteder i verdensklasse, siger Claus Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093