23948sdkhjf

Stor kontrakt til MT Højgaard

Banedanmark har tildelt MT Højgaard den første store entreprise i forbindelse med byggeriet af den nye jernbane mellem København og Ringsted.
Torsdag den 28. juni besluttede Banedanmark at udpege MT Højgaard A/S som totalentreprenør på København-Ringsted-banen.

Det drejer sig om i alt seks broer i Vallensbæk og Brøndby; fire store vejbroer og to mindre jernbanebroer.

Efter flere forhandlingsrunder mellem Banedanmark og fem tilbudsgivere afgav MT Højgaard med Cowi A/S som rådgiver det mest fordelagtige tilbud.

- Den tekniske del var i top hos alle bydere, men MT Højgaard A/S kom med den bedste pris og dermed samlet set det mest fordelagtige tilbud, siger anlægschef Jette Aagaard fra Banedanmark, der oplyser, at selve kontrakterne underskrives efter sommerferien.

MT Højgaard oplyser til Building Supply, at det vindende bud udgør på 139,5 mio.kr.

Baneprojektet mellem København og Ringsted er det største i nyere tid og omfatter:
- 60 km dobbeltsporet bane.
- Elektrificering af banen.
- Perroner på Ny Ellebjerg St.
- Et ekstra spor ved Køge St.
- Sporombygning på Ringsted St.
- En ny station nord for Køge.
- Tilslutning til Lille Syd banen.

Bro-entrepriserne er det første udbud i forbindelse med den nye banestrækning mellem København og Ringsted, som åbner for trafik i 2018. Første spadestik til det store projekt tages til september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125