23948sdkhjf

Facademodel som værktøj i DNU-byggeriet

En bygning bestående af beton og mursten skal sikre, at projektorganisationen vælger den rette facadeløsning til DNU-byggeriet.
En anderledes bygning begyndte at dukke op på grunden ved Aarhus Universitetshospital i Skejby i løbet af foråret 2012. Her er røde teglsten, hvide betonelementer og vinduer sat op i en mock-up, en model bestående af færdige produkter, for at give et indtryk af, hvordan det kommende DNU-byggeri kommer til at tage sig ud i fremtiden.

Det har været vigtigt for Rådgivergrupen DNU I/S at have materialerne imellem hænderne:

- Det ville svare til kun at skulle se på et billede af en bil, uden at afprøve den før et køb. Det er rarest at mærke i virkeligheden, siger arkitekt hos Rådgivergruppen, Claus Møller.

Værktøj til dialog
Mock-upen er opført for at kunne vise, de forskellige facadetyper som hospitalet kommer til at bestå af samt for kunne afprøve tekniske løsninger i praksis. Mock-uppen er derfor ikke en ’færdig’ model, som kommer til at stå urørt hen, men skal fungerer som et modelværktøj til dialogen omkring detaljer og afprøvning af forskellige løsninger på tværs i projekt- og udførelsesorganisationerne.

- Ved at bygge en mock-up og lade den blive udsat for vejr og vind, sikrer vi ligeledes, at vi får løst vores overgange imellem de forskellige materialer ordentligt, fortæller Preben Jensen, der arkitektfaglig leder for Rådgivergruppen DNU I/S.

Det er vigtigt for arkitekterne at betonen og de øvrige elementer patinerer smukt, samtidigt med at facaderne skal være vedligeholdelsesfrie. Det får man blandt andet testet ved at lade den stå udenfor i al slags vejr.

Forbinder nybyggeri og eksisterende hospital
Mock-uppen består af tre typer facader: en rød murstensfacade, en hvid betonfacade og en teknikfacade som består af perforerede stålplader. Murstensfacaden kommer til udgøre den nederste del af DNU-byggeriet, hvor behandlingsfunktionerne og forskerafdelingen er. Den hvide betonfacade skal udgøre facaden ved sengeafsnittene. Imellem de to facader vil der ligge en stålfacade, hvor tekniketagen på hospitalet er placeret.

De røde teglmursten er valgt for at give en harmonisk og naturlig sammenhæng imellem bygningerne på hospitalet.

- Derved sikres det, at det eksisterende hospital forbindes til det nye, da det eksisterende byggeri er murret. Dermed får vi historien bundet sammen, siger Claus Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079