23948sdkhjf

25 års samarbejde slutter: Sprøjteproducent skifter leverandør

DVA og G.A.Hansen har indgået aftale om, at DVA i Skovlunde fra næste måned overtager al salg og service af Titan maler- og spartelsprøjter

Efter 25 år er det slut.

Siden årtusindeskiftet har G.A. Hansen været den danske leverandør af Titan, der blandt andet sælger maler- og spartelsprøjter, men snart skifter sprøjteproducenten leverandør.

G.A. Hansen har nemlig indgået en aftale med DVA (Dansk Værktøj Agentur) om at frasælge salget af Titan maler- og spartelsprøjter fra 1. februar 2025.

Det betyder, at DVA bliver den danske distrubutør af Titans maler- og sprøjteudstyr.

Ifølge adm. direktør hos G.A.Hansen, Dan Borup Iversen, skyldes frasalget, at virksomheden i højere grad vil fokusere på industrielt udstyr og løsninger til overfladebehandlinger i Norden, som man betegner som "et voksende marked".

- For G.A.Hansen betyder frasalget af Titan, at vi 100 pct. kan fokusere på industriel overfladebehandling i Danmark, Sverige og Norge. Vi har en stærk vækst i både nysalg, automatisering, service og rådgivning inden for udstyr til industriel pulver- og vådlakering, og den vækst kræver vores fulde opmærksomhed, siger Dan Borup Iversen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at frasalget både styrker G.A.Hansen og DVA, og den udlægning er man enig i hos sidstnævnte. Her har man nemlig særligt godt fat i malermestersegmentet.

- Med Titan styrker DVA sin position som leverandør af professionelt værktøj og malerudstyr til det danske og nordiske marked. Vi sælger og servicerer allerede malersprøjter fra Wagner og kan nu tilbyde vores samarbejdspartnere et endnu bredere program inden for sprøjteanlæg, siger Ruben Jørgensen, der er adm. direktør hos DVA i pressemeddelelsen.

G.A. Hansen har hovedsæde i Herlev, mens DVA holder til i Skovlunde lidt uden for København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063