23948sdkhjf

BIG vinder stort spansk videncenter

De danske arkitekter hos Bjarke Ingels Group har vundet designkonkurrencen for EU-Kommissionens nye videnscenter i den spanske by Sevilla.

BIG’s designforslag til det nye ‘Joint Research Centre’ i Sevilla er ifølge en pressemeddelelse inspireret af arkitekturen i den sydspanske by.

Den nye JRC-bygning på 9.900 kvm skal opføres på grunden, hvor verdensudstillingen Expo '92 Sevilla fandt sted.

Bygningen skal underbygge eCitySevilla’s vision om at nedsætte CO2-niveauet i byen og målet om, at 100 pct. af øens energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder.

JRC-bygningen kommer til at indeholde 12 forsknings- og supportafdelinger samt både offentlige og private udendørsområder.

- Med vores designforslag for det nye Joint Research Centre i Sevilla, har vi mere end noget andet forsøgt at lade bygningens bæredygtige kvaliteter drive den arkitektoniske æstetik, hvilket ikke kun får bygningen til at performe bedre, men også gør den mere beboelig og smuk. Det er vores bud på en ny form for andalusisk vernakulær arkitektur, siger Bjarke Ingels, partner i BIG, i pressemeddelelsen.

BIG foreslår at overdække hele projektgrunden med en sky af solcelle 'pergolaer' inspireret af Sevillas historiske pladser og gågader.

Videnscenteret bliver gradvist smallere fra gadeplan op til bygningens topetage, hvilket skaber en serie af terrasser og overdækkede udendørsområder med udsigter over byen, der kan bruges til afslapning og uformelle møder.

Den internationale designkonkurrence påbegyndte i 2021 med forslag fra 66 internationale tegnestuer. Byggeriet forventes at starte i 2024.

Læs mere om projektet hos Licitationen.

Projektet

  • Navn: JRC Sevilla Størrelse: 9900 m2
  • Lokation: Sevilla, Spanien
  • Klient: Joint Research Centre, EU-Kommissionen 
  • Samarbejdspartnere: Buro Happold (MEP & Structural Engineering & Sustainability), HCP Architecture & Engineering (Local Architect), Grupo Argenia (Local MEP), Play-Time & Fusao (Visuals)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111