Endnu flere udbud på Building Supply
Den populære underside "Licitationer" udvides nu med mindre danske udbud.
Hidtil har vi videreformidlet alle relevante EU-udbud fra Tenders electronic daily (Ted), men fra og med denne uge vil vores oversigt desuden omfatte udbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbud.dk.
Siden den 1. april 2012 har det været et krav, at alle offentlige udbud publiceres samlet – og det giver mulighed for, at vi nu kan bringe dem i nyhedsbrevet og på portalen.
Hvis du vil følge med i udbuddene, kan du se dem under Licitationer her på Building Supply. Siden opdateres flere gange dagligt. Desuden kan du altid finde de nyeste udbud og licitationer i højre spalte af nyhedsbrevet.
Som hidtil vil de mest spændende udbud og licitationer naturligvis også indgå som del af det redaktionelle stof.