23948sdkhjf

Entreprenør rammer skyttehus-opgave i Ølstykke

Egedal Kommune har nu skrevet kontrakt med entreprenør Ib G. Jensen Erhvervsbyg A/S om opførelsen af et skyttehus i Ølstykke Idrætsområde, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. 

Det nye skyttehus rummer 12 nye skydebaner og opføres på Trankærvej i Ølstykke Idrætsområde, ved siden af badmintonhallen. 

I Ølstykke bygges, foruden Skyttehuset, lige nu en ny hal i området, og med skyttehuset tilføres endnu en idrætsfacilitet i Ølstykke.

Samarbejde mellem forening og kommune 

Skyttehusets finansiering er fordelt mellem Egedal Kommune, der med bevillingen på 4 mio. kr. betaler opførelsen af selve bygningens råhus, mens Ølstykke Skytteforening selv etablerer selve skytteanlæggets indvendige aptering og indretning ved en kombination af frivilligt arbejde og økonomiske midler, som foreningen har søgt hos Skydebaneforeningen Danmark. 

Det nye skyttehus i Ølstykke Idrætsområde bliver placeret på det åbne græsareal på Tranekærvej, således at skyttehusets front flugter med den eksisterende badmintonhal. Der opføres et 375 kvm hus, der muliggør etablering af et skytteanlæg med 12 baner og et mindre foreningslokale til opbevaring og lignende. 

Råhuset til det nye skytteanlæg forventes at stå færdig til overdragelse til skytterne ved årsskiftet 2022/2023, hvorefter skytteforeningen selv står for opbygningen af det indvendige anlæg.

Lukkede skole og foreningsfaciliteter

Ølstykke skytteforening har i dag faciliteter i kælderen til den tidligere Toftehøjskole og arbejdet med at finde en ny placering til foreningens blev nødvendig, da Byrådet besluttede at lukke og afhænde skolegrunden.

Mange mulige løsninger for nye faciliteter har været i spil, men februar 2021 godkendte Byrådet en bevilling på 4 mio. kr. til etablering af et nyt anlæg. Herefter gik arbejdet i gang med et nyt lokalplantillæg samt det udbud, der skal muliggøre det nye anlæg.

– Vi har været glade for vores lokaler på Toftehøjskolen, men når vi nu skulle finde en genplacering, har det været et stort ønske for os at få lokaler over jorden, så vores forening kan blive mere synlig i lokalområdet og så vi kan se dagslyssiger David Buchholdt, formand for Ølstykke Skytteforening, i pressemeddelelsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109