23948sdkhjf

Albertslunds nye plejejuvel skyder i vejret

Mange af Albertslund Kommunes indbyggere flyttede til området i Storkøbenhavns vestlige udkant for mere end 50 år siden, og gruppen af ældre er vokset. Derfor har kommunen taget initiativ til at udbygge plejecentret Albertshøj med en etape tre, hvor velfærdsteknologi er i højsædet.

Plejecenteret er tegnet af Entasis, mens CASA er totalentreprenør på projektet. Sammen med Albertslund Kommune kunne de to firmaer den 31. marts fejre rejsegilde på plejecenteret, der rummer 36 plejeboliger, 20 ældreboliger, butikker og kontorer i en dynamisk bygning på 10 etager ved Albertslund Station.

Fakta: Albertshøj etape 3

  • Omfang: 7.500 kvm / 56 boliger
  • Byggeperiode: 08.06.2021 - 30.11.2022
  • Bygherre: Albertslund Kommune
  • Arkitekt: Entasis
  • Landskabsarkitekt: Lassen Landskab
  • Ingeniør: Oluf Jørgensen
  • Totalentreprenør: Casa

– Det er et eksempel på en velfærdsby med vokseværk. Et eksempel på, at vi udvider og udvikler nye og bedre rammer til gavn for mange – her i høj grad til gavn for de ældre, ikke mindst dem der er ramt af demens. Og deres pårørende. Men også til gavn for byen i et bredere perspektiv, da tredje etape med et nyt butiksområde vil bidrage til endnu mere byliv, sagde borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen, i forbindelse med rejsegildet.  

Udvidelsen står færdigopført senere på året.

Velfærdsbyggeri med ambitioner

I den nye etape af plejecenteret er velfærdsarkitektur - centret skal give ældre og demensramte muligheden for en hverdag med omsorg og værdighed, hvor de kan følge med i livet nede på gaden uden at være gemt væk.

Samtidig er det tanken at give byen et nyt mødested ved stationen med butikker i stueplan og kontorer til byens virksomheder. 

Plejecenteret betegnes med sine 10 etager som et vartegn for Albertslund. Materialerne er holdt i beton, træ og stål, hvor gyldne vinduesrammer og varmt træ på blændpartier, værn og espalier skal skabe en imødekommende stemning. På femtesal giver en fælles tagterrasse og taghave.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094