23948sdkhjf

Kontrakt på 600 millioner - NCC bygger boligkvarter på gammel asfaltgrund

Entreprenørselskabet NCC skal på vegne af et joint venture bestående af Catella, Nordkranen og DWS, bygge cirka 440 lejeboliger i Herlev ved København.

Entreprenørkontrakten - en totalentreprise - er på cirka 600 mio. kr., skriver NCC i en pressemeddelelse. 

Byggeriet består af en karré med tre punkthuse i gården. Karréen er fra fem til 11 etager og punkthusene to til tre etager. Desuden bliver der et overdækket parkeringsareal.

Boligerne bliver fra to værelser til fire værelser og med en gennemsnitlig størrelse på cirka 75 kvm, desuden får mange af dem altan. Der etableres fællesrum til brug for aktiviteter for beboerne, og der laves også fælles tagterrasser.

Fra gammel asfaltfabrik til certificerede boliger

Boligerne bygges på en grund på Hørkær i Herlev, hvor NCC tidligere har haft asfaltvirksomhed i cirka 20 år. Nu er fabrikken flyttet til Glostrup. Salget af grunden på Hørkær gav i fjerde kvartal 2021 en positiv resultateffekt for forretningsområdet Industry.

– Nu forvandler vi en gammel industrigrund til et topmoderne og miljøcertificeret boligområde midt i Herlev, siger Anne G. Jensen, områdedirektør i NCC Building, i pressemeddelelsen.

Boligerne bygges med henblik på at blive DGNB Guld certificeret.

Byggeriet starter i tredje kvartal 2022 og forventes færdigt i tredje kvartal 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126