Roth Danmark: Leverandør til byggeprojektet Hages Badehotel
Som specialist i gulvvarme- og brugsvandssystemer, og med et bredt og komplet produktsortiment, leverer Roth Danmark gulvvarme- og brugsvandssystemet til hovedhuset i det nyopførte Hages Badehotel vest for Rødbyhavn.
Ud fra en vision om at skabe harmoniske og miljørigtige løsninger med hensyntagen til natur og dyreliv i området er projektet opført og består af 72 lave bygninger med trædæk samt et hovedhus bestående af hotellets reception, lounge, restaurant, køkken, personalerum samt toiletter.
Leverandør af gulvvarmesystemer
Som fagentreprenør på byggeprojektet Hages Badehotel fortæller Aage Nielsen fra Københavns VVS, at Roth Danmark er booket ind som leverandør af gulvvarmesystemer til hotellets hovedhus, og at Sonny VVS fra Nykøbing Falster står for at installere Roth Danmarks gulvvarme- og brugsvandssystemer.
“Københavns VVS har altid et godt samarbejde med Roth Danmark, der leverer kvalitetsprodukter. De har kompetencer indenfor projektering, kan beregne vandmængder og strukturere vandsystemer. Det gør Roth Danmark til en ideel samarbejdspartner,” fortæller Aage Nielsen.
Roth Touchline® SL: Effektiv energiudnyttelse
I gulvvarmesystemet, som er projekteret og tegnet til Hages Badehotel, er det nye Roth Touchline® SL system installeret. Der er tale om et intelligent og brugervenligt system, som er velegnet til individuel temperaturstyring i hvert enkelt rum i alle typer byggerier med gulvvarme. Det har sine klare fordele - også i forbindelse med hotel- og restaurationsdrift.
“Det kan være udfordrende at have kontrol med og styre temperaturen på et stort område. Med det trådløse styresystem bliver det mere overskueligt for personalet at styre temperaturen i hovedhuset, fordi de kan gøre det direkte fra baren eller receptionen. Samtidig giver den individuelle temperaturstyring af hvert enkelt rum mulighed for at lukke afdelinger ned i lavsæsonen, så man kan spare energi og ressourcer, ligesom arealet også kan udvides ved behov i højsæsoner, hele året rundt, med en overdækket terrasse med gulvvarme,” forklarer Aage Nielsen.
Hotellet er planlagt til at huse de nye ansatte i forbindelse med Femern-byggeriet, og skal efterfølgende henvende sig til turister.
Om Roth Danmark
Roth Danmark er specialister i gulvvarme- og brugsvandssystemer og har et bredt og komplet produktsortiment. Roth produkter forhandles gennem VVS-grossister og dermed er produkter lettilgængelige for den professionelle installatør. Roth Danmark hjælper med projektering, og er kun et telefonopkald væk, hvis kunden får brug for support.
Fakta om byggeprojektet Hages Badehotel
VVS-entreprise: Københavns VVS ved Aage Nielsen
Udførende installatør: Sonny VVS fra Nykøbing Falster
Anvendte Roth produkter:
- Roth Touchline® SL trådløs rumregulering
- Roth fordelerrør til brugsvand og gulvvarme
- Roth gulvvarmeshunte
- Roth X-PERT S5® 20 mm, gulvvarmerør
- Roth QuickBox-red koblingsdåser
- Roth Multipex rør-i-rør 15 mm
- Roth rødgods
- Roth indstiksfittings
- Roth vandtæt brugsvandsskab