Optimisme trods underskud
Hård konkurrence var en medvirkende årsag til, at ENCO A/S - VVS kom ud af 2011 med et større underskud end ventet. En ny strategi strategi giver håb om et bedre 2012.
Resultatet betegnes da også som utilfredsstillende og væsentligt dårligere end forventet ved årets start i 2011-årsrapporten.
Årsagerne til det skuffende resultat finder firmaets ledelse i blandt andet den fortsatte hårde konkurrence, som medførte en omsætning, der var lavere end budgetteret. Endvidere var projekter, der også i 2010 gav problemer, dyrere at færdiggøre end forventet.
Firmaets nettoomsætning var i 2011 på 102,52 mio. kr. mod 179,55 mio. kr. i 2010. Resultat før finansielle poster (EBIT) var negativ med -3,02 mio. kr. I 2010 var EBIT negativt med -1,31 mio. kr.
Ny strategi løfter resultatet
Efter 2011-resultatet forventer ENCO A/S - VVS' ledelsen en en klar forbedring i 2012 i form af et mindre underskud.
Optimismen skyldes den nye strategi, som blev lagt i 2010 samt den tilpasning af omkostningerne, der er blevet iværksat.
- Disse tiltag skal efter fuld implementering være med til at sikre en tilfredsstillende overskudsgrad i fremtiden, fremgår det af 2011-årsrapporten.