23948sdkhjf

Anlægsgartner henter ny topchef hos Enemærke & Petersen

Landskabsvirksomheden Malmos får ny adm. direktør i skikkelse af Kim Thinggaard, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Kim Thinggaard kommer Enemærke & Petersen, hvor han som direktør har været ansvarlig og manden i front for de fire strategiske partnerskaber, startende med byggebranchens første partnerskab, Trust, i 2016 for Københavns Kommune.

– Vi glæder os til at få Kim Thinggaard med på holdet, blandt andet fordi hele Kims tankesæt matcher det tillidsbaserede samarbejde og den diversitet, som kendetegner medarbejderkulturen i Malmos, fortæller Søren Hansen, som er Malmos nuværende direktør, og som i fremtiden danner makkerpar med Kim Thinggard.

Kim Thinggaard er uddannet byggefagligt som tømrer og bygningskonstruktør. Ledelsesfagligt er han uddannet med en Master i Ledelse af Byggeri fra DTU, samt med en MBA fra Middlesex University og High Performance Leadership fra CBS Executive Fonden.

Naturbaserede løsninger, bæredygtighed og digitalisering

Malmos, som i januar 2020 blev købt af den franske Idverde, er dedikeret til landskabelsesopgaver inden for nyanlæg og renoveringer. 

Kim Thinggaard ser ifølge meddelelsen en udvikling, hvor landskabsbranchen i fremtiden skal have en mere fremtrædende rolle og skal integreres mere værdifuldt og tidligere i projekternes værdikæde ved i endnu højere grad at favne værdierne og mindsettet fra partnerskaberne.

- Som anlægsgartner og landskaber kan vi bidrage positivt til klimaet, kvaliteten og effektiviteten gennem medarbejderne og naturbaserede løsninger, bæredygtighed og digitalisering, siger den nye direktør blandt andet i pressemeddelelsen .

Udvikling vil Kim Thinggaard skabe gennem organisationer og tillidsbaserede fællesskaber, som er effektive sammen, og som skaber gode projekter, lyder det. Ved at være tidligt involveret og have et større ansvar for projekterne skal det også gøres muligt at fokusere på at skabe løsninger, som er mere datafokuserede, og som gavner bæredygtigheden.

Malmos A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 194,7 171,7
Bruttoresultat 71,1 65,0
Resultat af ordinær primær drift 13,8 12,4
Resultat før skat 15,0 13,3
Årets resultat 11,3 10,3
Egenkapital 27,6 25,3
Antal ansatte 92 90
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.199