23948sdkhjf

Topchef opsiger sin stilling hos elementproducent

Den mangeårige topchef hos betonelementproducenten Contiga A/S, Karsten Rewitz, har valgt at fratræde sin stilling som adm. direktør. Det skriver han på sin LinkedIn-profil.

Opsigelsen skyldes, at han vil prøve kræfter med andre udfordringer. Han har dog endnu ikke pakket sin ting på hjørnekontoret på Mads Clausensvej i Tinglev, da hans ansættelse fortsætter frem til sommeren.

Contiga A/S

Contiga A/S, som i dag er ejet af den tyske multinationale koncern Heidelberg Cement Group AG, blev etableret i 1981

Virksomheden har i dag 470 medarbejdere i Danmark

Virksomheden producerer og leverer ugentligt: 10.000 kvm vægelementer, 10.000 kvm huldæk, 400-600 m bjælker, 400-600 m søjler

Når den afgående direktør kigger tilbage på sine år hos betonelementproducenten, ser han en anden virksomheden, end den han kom til for 10 år siden.

- Jeg overlader en virksomhed, som er i en helt anden klasse, end da jeg tiltrådte for 10 år siden. Contiga A/S i Danmark har i dag et langt større produktprogram, herunder avancerede sandwichelementer med tegl, skriver han og vender blikket fremad:

- Contiga A/S har en rekordstor ordrebeholdning til 2022 og 2023. Ordrebeholdningen betegner jeg som meget sund og robust.

Redaktionen arbejder på at få en kommentar fra Karsten Rewitz

Forventninger til regnskabet

I Contigas senest offentliggjorte regnskab, der dækker 2020, landede resultatet således på 47,2 mio. kr., mens omsætningen blev 549,4 mio. kr.

Selvom det var en toplinje på knap 100 mio. kr. mindre end året før, var overskuddet næsten lige så stort som de 50,3 mio. kr. året forinden.

Tallene for 2021 er stadig ikke offentliggjort, men da Licitationen i december sidste år snakkede med adm. direktør Karsten Rewitz lød hans forventning til året således:
- De priser, vi solgte til i andet halvår af 2020, var ikke noget at råbe hurra for, men det er de ordrer, vi nu producerer. Oveni det kommer så det faktum, at priserne på råvarer siden er steget. Så regnskaberne for 2021 bliver nok ikke så brillerende, selvom 2021 bliver et af vores travleste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078