23948sdkhjf

Ny storordre til Carl W. Reis

Carl W. Reis A/S arbejder nu på 285 badeværelser for Esbjerg almennyttige Boligselskab (EAB). Det er vvs-virksomhedens anden store ordre hos EAB indenfor kort tid.
Carl W. Reis har taget hul på den anden store opgave for EAB indenfor kort tid, 285 badeværelser i EABs afdeling Gjesingparken i Esbjerg.

Samtidig er vvs-virksomheden i med at totalrenovere 248 badeværelser i EABs afdeling Polarparken, også i Esbjerg.

56 badeværelser på én gang
I Gjesingparken er Carl W. Reis hovedentreprenør og har samtidig vvs-entreprisen, mens der også er tømrere, murere, malere og elektrikere tilknyttet projektet som underentreprenører.

- Vi startede op i uge 12 og skal afslutte i juni måned 2013, fortæller indehaver af Carl W. Reis, Søren Reis, til Building Supply og fortsætter:

- Der er 20 mand på pladsen fordelt over alle fag. Der er så gang i arbejdet med 56 badeværelser ad gangen.

Godt med opgaver
De to store opgaver for EAB giver fast arbejde til en stor del af Carl W. Reis’ ansatte. Der arbejdes dog også på en række mindre opgaver.

Hen over sommeren gennemfører virksomheden vedligeholdelsesopgaver hos University College Syddanmark. Det er andet år i streg, at Carl W. Reis’ folk står for opgaven. Fagentreprisen blev da også vundet for godt et år siden. Det er således anden etape, der nu bliver taget hul på.

- Vi har også fagentreprisen på 30 boliger i Vojens, som Vojens Andelsboligforening står for. Så vi har nok at rive i, afslutter Søren Reis.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313