Sønderborg-entreprenør billigst på tandklinik
Det blev det lokale entreprenørfirma Johan C Nielsen A/S, som kom med det laveste bud på en ny tandklinik i Sønderborg.
Licitationen for projektet har været afholdt og entreprenørfirmaet Johan C Nielsen A/S, Sønderborg afgav det laveste bud, der lød på 11,79 mio. kr. Det oplyser Arkitektfirmaet 78.
De øvrige budgivere på den centrale tandklinik var Bo Michelsen A/S i Tønder, Jorton A/S i Rødekro, SIB I Sønderborg, Milling Byg fra Kårup på Fyn, Søgård Byg A/S, Aabenraa samt Chr. Johannesens Eftf. A/S i Padborg og Fynsk og Søn A/S i Nordborg.