23948sdkhjf

GK Danmark ser fremad efter turbulent 2011

En kraftig omstrukturering har kostet på bundlinjen i 2011, men i 2012 forventer man atter sorte tal i virksomheden, som leverer indeklimaløsninger til byggeriet.
Tab på entreprisekontrakter og omkostninger i forbindelse med lukning af to afdelinger er primære årsager til, at GK Danmark måtte indkassere et underskud på over -40 mio. kr. i 2011.

Virksomheden var ellers gået ind til året med forventning om et moderat overskud, men markedet udviklede sig langt fra som ventet.

- Året har været karakteriseret af dæmpet efterspørgsel, intens konkurrence, og dermed pres på priserne, samt øgede tilbudsomkostninger, forklarer GK Danmark i sin ledelsesberetning.

Bruttoresultatet er faldet voldsomt fra 57,5 til 22,2 mio. kr., og det kan ses på driftsresultatet, der viser et underskud på -45,8 mio. kr.

80 fuldtidsstillinger er skåret væk
Som en konsekvens af det stærkt konkurrenceprægede marked er en del af de entreprisekontrakter, der blev indgået tilbage i 2010, realiseret med tab. Samtidig er flere af GK Danmarks kunder gået konkurs, og det har medført væsentlige tab på debitorer.

Regnskabet er endvidere belastet af store omkostninger til en omstrukturering, der blev iværksat i efteråret 2011. Konkret nedlagde GK Danmark sine kontorer i Holstebro og Aalborg, og i den resterende organisation blev afdelinger slået sammen. I andet halvår 2011 er der gennemført en samlet reduktion i arbejdsstyrken svarende til 80 årsværk.

Moderselskabet, GK Konsern AS, har ultimo 2011 indskudt 22,7 mio. kr. i egenkapital og dermed sikret det nødvendige kapital- og likviditetsgrundlag for 2012.

Forventer overskud i 2012
Den omfattende omstrukturering ventes at slå igennem med fuld kraft i 2012, og det danner grobund for optimisme med hensyn til at få forretningen tilbage på sporet.

De faste omkostninger er reduceret med hele 43 mio. kr., og dette – sammenholdt med en vækst i ordrebeholdningen på 18 procent – betyder, at ledelsen forventer et positivt 2012-resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096