23948sdkhjf

Thomas Dalsgaard Hoff er årets leder i bygge- og anlægsbranchen

Det var tre af branchens bedste ledere, der torsdag dystede om Bygge- og Anlægslederprisen ved året Building Awards

Det bliver Thomas Dalsgaard Hoff, Business Unit Director for Buildings i Afry i Danmark, der løber med Bygge- og Anlægslederprisen ved Building Awards 2024.

I et fyldt The Plant på Amager og til højlydte applauser kunne han lade sig hylde som af prisen, der hylder nogle af de ledere i bygge- og anlægsbranchen, der både har udvist lederskab udover det sædvanlige og haft en betydelig indvirkning på deres organisationer, men også har vist vej for resten af branchen.

Siden Thomas Dalsgaard Hoff blev Business Unit Director for Buildings i AFRY Danmark i 2021, har han skubbet forretningsområdet i en positiv retning med sin motiverende og tillidsbaserede ledelsesstil. Han har fokuseret på samarbejde og udvikling på tværs af faggrupper, hvilket har forbedret medarbejdertrivslen og reduceret medarbejderomsætningen markant.

- Han arbejder ud fra, at han ikke er eksperten på alle områder, men har tillid til, at der er andre, som ved mere. Det er at få bragt organisationen i spil, og herfra kunne bruge flere kræfter på at gøre det tydeligt, hvad man gerne vil opnå og hvorfor frem for at styre på hvordan, siger Tina Overgaard.

Thomas Dalsgaard Hoff var i finaleræset oppe imod Frank Schou Kruse, adm. direktør hos Nordkysten, og Martin Manthorpe, direktør for strategi, forretningsudvikling og public affairs hos NCC.

Kort om Bygge- og Anlægslederprisen

Bygge- og Anlægslederprisen hylder de ledere i byggebranchen, der udviser enestående lederskab og vision. Denne pris anerkender individer, hvis ledelse ikke kun har en betydelig indvirkning på deres organisationer, men også bidrager positivt til branchens udvikling som helhed.

Nøglepunkter:

  • Ekstraordinært lederskab: Prisen hædrer ledere, der demonstrerer enestående ledelsesfærdigheder og vision.
  • Inspirerende og motiverende: Anerkendelse af ledere, der inspirerer og motiverer deres teams og kollegaer.
  • Strategisk innovation: Fokus på ledere, der fører deres projekter og organisationer fremad gennem innovative tilgange.
  • Branchepåvirkning: Hædrer individer, hvis ledelse bidrager positivt til hele byggebranchens udvikling.

Juryen til Bygge- og Anlægslederprisen:

  • Tina Overgaard, Partner – Genitor ApS
  • Claus von Elling, Gruppeformand, 3F Byggegruppen
  • Michael H. Nielsen, Seniorrådgiver, MHN Consult.

Prisuddelingen finder sted den 21. november 2024 ved en stor gallaaften i The Plant på Amager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125