23948sdkhjf

Idrætscenter gør klar til om- og udbygning

På Nyborg Idræts- og Fritidscenter skal gennemføres en om- og tilbygning. Nyborg Kommune har nu udsendt prækvalifikation på totalentreprisen.
Nyborg Kommune har netop udsendt prækvalifikation på totalentreprisen af en om- og tilbygning af Nyborg Idræts- og Fritidscenter.

Projektet omfatter opførelse af en sammenbygning mellem Svømme-badeland, tennishallen og idrætshallen på minimum 1.000 m², en udvidelse af den eksisterende Idrætsparkhal med ca. 300 m² samt en svalegang uden på Idrætsparkhallen.

Ombygningsdelen indebærer en mindre ombygning af Svømmebadeland og ombygning af faciliteter på 1. sal ved siden af Tennishallen.

Projektet udbydes på baggrund af byggeprogram udarbejdet af Sahl Arkitekter A/S.

Økonomisk har om- og tilbygningsprojektet en budgetramme på ca. 22 mio.kr. i entrepriseudgifter.

Fristen for at afgive bud er den 25. juni 2012.

Det videre forløb er, at prækvalifikation af de bydende totalentreprenører sker den 28. juni. Udbudsmaterialet forventes udsendt den 31. august efterfulgt af kontrahering med vinder af udbuddet den 4. december samt opstart af projektering primo december 2012.

Læs mere om udbuddet på Nyborg Kommunes hjemmeside: www.nyborg.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079