Motorvejsbroen kan bygges på en weekend
En ny metode til byggeri af motorvejsbroer er blandt de 15 spændende projekter, som Højteknologifonden netop har givet støtte til.
Slut med kilometerlange motorvejskøer: DTU-professor Kristian Hertz er manden på en ny metode, der kan afkorte byggeri af motorvejsbroer til blot en weekend. Og metoden er ikke bare hurtig – den er også venlig mod klimaet.
Af Rasmus Gregersen
En ny revolutionerende betonteknologi, der anvender principperne fra noget så simpelt som en perlekæde, skal danne grundlag for en helt ny måde at bygge motorvejsbroer på.
Teknologien betyder, at broen kan samles ved siden af motorvejen for derefter at blive løftet på plads. Det giver ikke blot lavere byggeomkostninger – det betyder også, at motorvejstrafikken i langt mindre grad bliver forstyrret af byggeriet.
Broerne kræver desuden mindre vedligeholdelse og holder længere end traditionelle broer, og sidst, men ikke mindst kræver de nye broer færre materialer og udleder dermed mindre CO2.
Perler på snor
For at broerne kan blive til virkelighed støtter Højteknologifonden samarbejdet mellem blandt andet DTU Byg og virksomheden Abeo A/S, som i dag ejer patentet på teknologien. Kristian Hertz, som er professor ved DTU Byg, er opfinder af teknologien og skal være med til at videreudvikle den:
- I dag bliver langt størstedelen af alle motorvejsbroer støbt på stedet, hvilket er en månedlang proces, der kræver et omfattende stillads- og formarbejde. Når man bygger så tæt på et område, hvor mange tusinde bilister passerer forbi hver time, får det selvsagt store konsekvenser for trafikken.
- Vores nye perlekædeteknologi er baseret på et princip, hvor vi trækker et antal betonelementer på en forspændingsline, ligesom perler på snor, som sammenspændes til en buebro. Dette kan gøres ved siden af vejen. Broen kan derefter løftes på plads i løbet af noget, der ligner en weekend, med minimale gener for trafikken, forklarer han.
Miljøvenligt byggeri behøver ikke at koste mere
Ud over Abeo og DTU består holdet bag broprojektet af stærke industriaktører i form af Grontmij, Skandinavisk Spændbeton og Perstrup. Ifølge markedsdirektør Martin V. Kjær fra Grontmij, der har været med i udviklingen fra starten, hænger deres involvering kraftigt sammen med miljøperspektiverne i den nye teknologi:
- Byggeriet står for 10 procent af verdens CO2-udslip, betonproduktionen alene udgør 5 procent, så det er et område med store besparelsespotentialer. Samtidig har byggebranchen i ti år nu efterspurgt effektivitets- og produktivitetsforbedringer.
- Derfor er det meget interessant med en teknologi, som ikke bare gør opførelsesprocessen af broer langt mere effektiv og nedbringer vedligeholdelsesomkostningerne, men samtidig giver store CO2-besparelser. Det kan forhåbentligt være med til at bryde den opfattelse, at miljøvenligt byggeri altid koster mere, udtaler Martin V. Kjær.
Arbejdet med at udvikle de nye broer skal efter planen løbe over de næste tre år, og i løbet af denne periode er det blandt andet målet at opføre en 15 meter lang fuldskalabro.
