Odenseansk firma bygger velplaceret Rema
Bygge- og ingeniørfirmaet NJ-Gruppen bygger en Rema 1000-butik med seks lejligheder på taget tæt ved Dalum Bibliotek.
- Der bliver også lavet elevator op til lejlighederne, og med et åbent miljø vil det indbyde til en god social kontakt i den ejerforening, der bliver skabt. Det bliver et sted meget velegnet til seniorer, forklarer Jens Nissen, direktør for NJ-Gruppen, til Dalum-Hjallese Avis.
Løbende færdiggørelse
I forbindelse med lejlighederne vil der blive anlagt en stor, fælles taghave, samt afskærmet terrasse til hver lejlighed. Og placeringen tæt ved Dalum Bibliotek og en lokal tennis- og idrætsforening får ikke forventningerne til interessen for lejlighederne til at falde.
Rema 1000-butikken ventes færdig til november, mens lejlighederne vil være klar til næste år.
NJ-Gruppen har opført flere Rema 1000-butikker og blandt andet anvendt kombinationen af butik og lejligheder på et projekt i Nærum.