23948sdkhjf

Modulbygger og rådgiver lancerer nyt byggekoncept til daginstitutioner

I løbet af de næste 10 år vil antallet af børn i alderen 0 til 8 år stige med hele 13 pct. i Danmark.

Det viser en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, og det skaber i disse år et stort behov for at udbygge og opføre daginstitutioner.

Derfor har modulproducenten Scandi Byg og den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco i fællesskab udviklet et helt nyt byggekoncept kaldet Flex, der består af daginstitutioner, som er bygget af træmoduler og kan certificeres med miljøcertifikater såsom Svanemærket og DGNB.

- Der er et samfundsbehov for at indtænke nye institutionsløsninger, der nemt kan tilpasses efter ambitionsniveau og ønsker. Dette er vores bud på, hvordan vi med ét modulært byggesystem kan opnå stor fleksibilitet i forhold til arkitektur, pædagogik, kontekst, materialer og byggeteknik i fremtidens daginstitutioner, siger Eva Bjerring, markedschef i Sweco Architects i en pressemeddelelse.

Hun suppleres af adm. direktør i Scandi Byg, Christian Halken:

- Med konceptet har vi på forhånd truffet mange af de svære valg ved hjælp af den modulære byggemetode. Det præfabrikerede byggesystem giver blandt andet mulighed for at imødekomme ønsker til størrelsen af bygninger, deres fysiske tilpasning og den arkitektoniske profil - uanset om institutionen skal ligge i et åbent landskab, i et kuperet terræn eller i en tæt bymæssig kontekst. Hertil giver konceptet mulighed for at indpasse de fysiske rammer efter de skiftende pædagogiske behov. Det gælder i hverdagen, hvor antallet af børn og deres personlige behov kan variere, og over år, når antallet af grupper og størrelsen på disse også kan ændre sig, siger han.

Første daginstitution under opførelse

Scandi Byg er allerede i gang med at opføre den første daginstitution, som er bygget efter det nye koncept. Institutionen, der opføres i Lejre Kommune, kommer til at bestå af 20 træmoduler og vil blive svanemærket:

Den nye FLEX-daginstitution i Lejre skal stå færdig og klar til at blive taget i brug i foråret 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12