23948sdkhjf

Munck Gruppen præsenterer sit hidtil bedste resultat

Der har været heftig aktivitet det seneste år hos Munck Gruppen, der netop har offentliggjort deres regnskab for 20/21. Omsætningen er på knap 2,5 mia. kr., mens overskuddet før skat lander på 147 mio. kr. Det er koncernens bedste resultat hidtil.

- Vi har de sidste par år arbejdet på at komme med på flere store projekter, hvilket har betydet en stigende aktivitet for koncernen. Derfor er det selvfølgelig en fornøjelse at se, at det også afspejler sig på bundlinjen, udtaler koncerndirektør Hans Christian Munck i en pressemeddelelse.

Omsætningen har nydt godt af flere år med vækst, hvilket nu giver udslag på bundlinjen. Munck Gruppen A/S har de seneste år udvidet opgaveporteføljen med flere større infrastruktur projekter.
Regnskabsåret 2020/21 er således præget af en række vellykkede enkeltstående projekter, ligesom den øvrige forretning har haft god drift, aktivitet og udvikling.

Trods hård priskonkurrence på flere markeder har de samlede danske aktiviteter klaret sig tilfredsstillende gennem året.

Samtidig bidrager de udenlandske aktiviteter med knap 25 procent af omsætningen, oplyser koncernen.

For det kommende regnskabsår forventes samlet set et uændret aktivitetsniveau og et fornuftigt resultat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125