23948sdkhjf

Travle mestre garderer sig mod tvister og retssager

Når det går hurtigt, og materialerne ikke altid når frem i tide, eller de forkerte materialer leveres, stiger risikoen for et retsligt efterspil. Derfor sikrer flere håndværkere sig med en retshjælpsforsikring, der dækker sagsomkostningerne i tilfælde af en retslig tvist med en kunde.

Sådan lyder meldingen fra Alm. Brand, hvor antallet af retshjælpsforsikringer til nye erhvervskunder er steget med ca. 80 pct siden juni. Og det er særligt håndværkere samt virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, der garderer sig mod tvister og retssager.

 – Målet med den udvidede retshjælpsforsikring var at især øge hjælpen til de underdækkede små- og mellemstore virksomheder med at gardere sig bedre i en usikker tid. Så det utroligt positivt, at de har taget så godt imod vores retshjælpsforsikring, siger Lars Braune, direktør i Alm. Brand for Produkt, Pris og portefølje i Forsikring Erhverv.

Stor travlhed kombineret med den rekordstore mangel på arbejdskraft har især fået bygge- og hotelbranchen til at forsikre sig mod uforudsete situationer, der kan føre til tvister og retssager.

Hver tredje nytegnede retshjælpsforsikring er således tegnet af en håndværksmester.

 – Mange håndværkere har travlt, og det er positivt. Men de oplever også en stigende usikkerhed, da flere mangler hænder og er usikre på, hvorvidt de kan følge med efterspørgslen, siger Lars Braune.

Flere mangelsindsigelser

Og noget tyder på, at de mange håndværksmestre har gjort klogt i at tegne en retshjælpsforsikring. Flere har således allerede haft behov for at anvende den.

– Vi oplever en generel stigning af sager i forhold til mangelsindsigelser ved håndværkarbejde. Som håndværksmester kan det lede til store økonomiske tab, hvis der både er forsinkelser i byggeriet og man selv skal dækker de udgifter, der er forbundet med en privat retssag. Her hjælper vores retshjælpsforsikring, siger Lars Braune.

Ifølge Alm. Brand tilkøber kunderne typisk forsikringen i tilknytning til en vanlig erhvervsforsikring, men forsikringen kan også tegnes separat fra øvrige forsikringer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125