23948sdkhjf

Nordjysk beton til genbrugsplads i Horsens

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S har leveret betonelementerne til en nydesignet genbrugsplads i Horsens.
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S har stået for leverancen af betonelementer til en ny genbrugsplads, som nu er under opførsel i Horsens.

Betonelementer er dog ikke virksomhedens eneste bidrag til projektet:

- Da vi kom ind i projektet var der kun lavet tegninger af selve udformningen af genbrugspladen, dvs. de overordnede mål og udformning var fastlagt. Vi lavede så i samarbejde med entreprenøren Eigil Fynbo A/S og ingeniøren tegningerne af selve konstruktionen, hvorledes elementerne skulle opdeles og samles, forklarer salgsleder ved Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S, Pelle B. Jensen, til Building Supply.

Arbejdet stadig i gang
Genbrugspladsen er udført i et nyt design, som bygger på et koncept, hvor bilerne kører op af en rampe til en platform, hvor containerne er placeret rundt om. Dermed skal brugerne smide deres affald ned i stedet for op.

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik har leveret og monteret i alt ca. 85 elementer, søjler og bjælker, derudover har vi leveret ca. 1.300 m² 270 mm huldæk.

Betonelementerne er allerede nu monteret, men pladsen er stadig under opførsel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078