23948sdkhjf

To år uden arbejdsulykker udløste lagkager

Tirsdag den 15. maj 2012 var det to år siden, Saint-Gobain Weber A/S har haft en arbejdsulykke med fravær.
Sikkerhedsbesøg, -regler, beredskabsplaner og -øvelser, risikostyring, registrering af besøgende gæster, sikkerhedshåndbøger, -videoer, arbejdsmiljøudvalg og -grupper. Listen er lang og arbejdet med sikkerhed seriøst.

- Vi gør en stor indsats for at forbedre sikkerheden på vores fabrikker. Vi har de sidste tre år arbejdet intensivt på at nedbringe antallet af arbejdsulykker – og det er i høj grad lykkedes. Vi kan nu fejre, at det er mere end to år siden, vi sidst havde en arbejdsulykke med fravær, udtaler adm. direktør Poul Steen Rasmussen, som understreger vigtigheden af at arbejde seriøst med sikkerhed i hverdagen.

Den glædelige årsdag blev fejret med lagkager til Saint-Gobain Webers ansatte.

Efteruddannelse og forebyggelse
Konstant fokus på adfærd og korrekt sikkerhedsmæssig adfærd som en integreret del af hverdagen hos Saint-Gobain Weber.

- Det vigtigste er ganske enkelt, at alle vores medarbejdere hver dag kan tage hjem til deres familier uden at være kommet til skade på deres arbejdsplads. Vi motiverer og uddanner derfor løbende medarbejderne til at blive dygtige og ansvarlige sikkerheds-navigatører. Vi fokuserer på sikkerhedsforhold i alt. Det gælder i nye bygninger, i processer og procedurer og selvfølgelig i brugen af vores produkter. Vi ønsker at forebygge arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser hos såvel interne som eksterne medarbejdere - og selvfølgelig hos vores kunder, slutter Poul Steen Rasmussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078