2

Billeder

Med projekter til henholdsvis 4,3, 2,6 og 2,0 mia. kr. er de almene boligselskaber KAB, DAB og Domea i top 10 over de største bygherrer næste år. (Foto: Colourbox)

140 mia. kr.

Så mange penge er der planlagt byggeprojekter for næste år. Og det er vel at mærke uden aktiviteter på 10 mia. kr. på Femernforbindelsen. Væksten er dermed næste 14 pct. siden sidste år, og særligt boligbyggeri, godt hjulpet af den almene sektor, trækker op – tre ud af landets 10 største bygherrer næste år er almene boligorganisationer.  

Det viser ”Bygherrebarometeret” med målinger på bygherrernes prioriteringer og byggeriets udvikling det kommende år, som Bygherreforeningen og Byggefakta udgiver.

– Selvom vi ved, at det ikke er alt som bliver igangsæt i 2022, så er det alligevel det højeste niveau vi har målt. Mest markant er selvfølgelig væksten på boliger. Blandt andet trukket af den almene sektor, som står overfor nogle meget store renoveringsprojekter i kølvandet på regeringens beslutning om at omdanne boligområder på den såkaldte ghettoliste, siger Marketing- og kommunikationschef Mette Linneboe Pedersen fra Byggefakta i en pressemeddelelse om Byggebarometeret.  

– Og vi kan endda se frem til endnu flere projekter i denne sektor, da der er flere politiske initiativer på vej i forhold til at skaffe flere billige boliger, tilføjer hun..  

Arbejdskraft, materialer og priser giver hovedbrud

Aktivitetsniveauet er dog ikke uden udfordringer, lyder det fra Bygherreforeningen, som peger på en trio af problemer: Mangel på arbejdskraft, materialemangel og prisstigninger.

– Vi ser ind i en situation med højere priser båret af mangel på arbejdskraft og høje materialepriser på udvalgte områder. Det er også den melding vi får fra vores medlemmer. Og det truer naturligvis de høje forventninger til byggeriet. Hvor det private måske har mulighed for at vælte øgede omkostninger over på kunderne, så vil det være svært for det offentlige og det almene at møde det høje prisniveau. Det kan dæmpe de høje forventninger og udskyde mange af de store projekter. Alternativt skal der findes ekstra finansiering, siger direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, i pressemeddelelsen. 

Men det kan også skabe udfordringer for nogle af de mange andre ambitioner som fylder i byggeriet. Herunder ambitioner i forhold til den grønne omstilling, lyder det også fra direktøren.   

– Alt andet lige kræver den grønne omstilling særlige indsatser og initiativer. Og det er ekstra svært når budgetterne er pressede af historisk høje priser. 

Almene bekymringer 

Rolf Andersson, byggedirektør for KAB, der ser ud til at blive landets største bygherre næste år, fortæller, at det er en svær situation. Han oplever at prisstigninger presser både nybyggeri og renoveringsprojekter.   

– Vi risikerer at måtte opgive vigtige og spændende byggeprojekter. Eller udskyde til markedet er normaliseret. Alternativt skal der jo tilvejebringes mere finansiering. Og i vores sektor skal den vedtages politisk, fortæller han.   

Han oplever dog, at der fra politisk hold er en anerkendelse af, at det for dyrt at bygge nogle steder i landet med dyre byggegrunde. Der er en stor velvilje for at sikre, at der bygges flere billige boliger. Men han er selv bekymret for prisstigningernes betydning for den grønne omstilling.