23948sdkhjf

Styrer 3.5 mio sandsække og bigbags i skyen

Dansand har i to årtier investeret stort i digitalisering og har netop taget et nyt, stort skridt

For mere end 20 år siden traf man hos Dansand, som årligt producerer omtrent 380.000 ton forædlet kvartssand til blandt andre industrien, byggebranchen og private, en strategisk beslutning om at digitalisere så mange processer i virksomheden som muligt. Og gennem årene er der blandt andet implementeret fuldautomatiske sækkelinjer, ubemandede udlæsningsanlæg og digital styring af de produktionsanlæg, hvor kvartssand vaskes og tørres.

Nu er virksomheden kommet til næste store digitale skridt, implementering af en cloudbaseret softwareløsning kaldet Opticloud. Den skal dels benyttes til at indsamle og analysere produktionsdata med henblik på at optimere processer og effektivisere produktionen og dels skal digitaliseringen imødegå den aktuelle udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

- En af vores største aktuelle udfordringer er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor investerer vi kontinuerligt i at digitalisere og automatisere produktionen, så manglen på arbejdskraft ikke skal stå i vejen for, at vi kan indfri vores ambitioner, fortæller produktionschef hos Dansand, Søren Torp Madsen i en pressemeddelelse.

- Og her ser vi et rigtig stort uforløst potentiale i at indsamle og måle på data for at se, hvordan vi kan forbedre produktionsflowet og udnytte vores kapacitet i højere grad, fortæstter han og tilføjer, at det ligger til grund for investeringen i den digital løsning, der i første omgang er koblet på tre maskinlinjer, der håndterer omkring 3,5 mio. sandsække om året og yderligere en maskinlinje med bigbags.

 Imødegår mangel på arbejdskraft

I forbindelse med implementeringen systemet er maskinlinjerne blevet forsynet med sensorer, som registrerer stop i den digitale platform, mens det er operatørerne ved maskinerne, der registrer årsagerne til de enkelte stop.

Indtil nu har Dansand benyttet Opticloud til primært at måle på oppetiden, mens man nu er i gang med næste skridt, som er at registrere stopårsager, når maskinlinjerne går i stå.

- Det tager tid at få et digitaliseringsprojekt for alvor integreret i en virksomhed, og derfor har det for os også foregået over etaper. I øjeblikket arbejder vi derfor med at få medarbejdere sat godt ind i systemet, så vi får indhentet al den data, som vi kan, forklarer Søren Torp Madsen, som tilføjer:

- Næste step for os er at begynde at bruge data til løbende større forbedringer af processer, mens vi også vil benytte data til at træffe beslutninger om investeringer, når en maskine helt eller delvist skal udskiftes. Det er nemlig med til at sikre, at vi går med de rigtige investeringer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094