23948sdkhjf

Samarbejde i den tidlige fase sikrer optimeret brug af beton

I bæredygtighedens tegn er optimeringen af betonproduktionen i fuld gang, og næste skridt bør være selve brugen af beton, hvor der alt for ofte bruges for høje sikkerhedsnormer, der blandt andet øger forbruget af armering i beton unødvendigt, mener DS Elcobyg.

 Betonproduktionen er årsag til en del af CO2-udledningen. Det benægter betonproducenterne slet ikke, men de arbejder målrettet på at reducere deres materialeforbrug og CO2-udledning i produktionen samtidig med, at de er innovative i forhold til at genbruge materialer i betonen og finde nye cementtyper m.m. Med Danske Betons ’Roadmap’ for bæredygtige betonløsninger er vejen lagt ud med en masse initiativer til at være selve betonen og brugen af den mere bæredygtigt. En af udfordringen i dag er blandt andet, at der er en del af reguleringen af betonforbruget, som ifølge Flemming Hvidberg Madsen, salgs- og markedschef hos beton producenten DS Elcobyg, ikke tænkes ind i CO2-problematikken.

”Man må se på, hvad man har med at gøre og spørge sig selv, hvad man rent faktisk skal bruge af beton"
Flemming Hvidberg Madsen, salgs- og markedschef hos betonproducenten DS Elcobyg

”Hos os er vi også i fuld gang med eksempelvis indstøbning af pvc i genanvendte materialer. Implementering af ny netsvejser/coilmaskiner fjerner desuden spildet på armering i betonen. Tidligere var der overlap, når man armerede, og det kunne ende med dobbelt forbrug af armering, hvilket har bevirket, at i en traditionel væg er armeringsforbruget reduceret markant ca. 30 procent. Når der så skal bygges med betonen, mødes vi af nogle krav til sikkerhed og armering i bl.a. offentlige byggerier, hvor der er skrappe krav, og hvor mange vælger at være ekstra sikre og ender med en masse overforbrug,” siger han.

Se på helheden sammen – bygherrer, rådgivere og producenter
Ifølge Flemming Hvidberg Madsen er det afgørende at se på helheden, når man taler betonprojekter. Tidlig involvering i processen, så firmaer som for eksempel DS Elcobyg kan rådgive ingeniører og andre, der sidder og skal planlægge byggerier, er afgørende for et reduceret brug af beton.
”Man må se på, hvad man har med at gøre og spørge sig selv, hvad man rent faktisk skal bruge af beton. Hvordan kan vi optimere beton forbruget mest muligt på byggeriet? Vi vil gerne ind og hjælpe rådgiveren med at foretage de fornuftige valg. Man er oppe imod 
sikkerhedsnormer, der løbende ændrer sig, og hvor kravene til eksempelvis armeringen i beton øges. Mange vælger at bruge rigeligt, så de er på den sikre side, men det er ikke nødvendigt og et massivt ressourcespild. Der er ingen eksempler på, at betonbyggerier er styrtet sammen på grund af ringe armering,” fortæller han og peger på et eksempel, hvor han selv har været involveret, og et byggeri gik fra en ældre sikkerheds klasse til en ny, blev væsentligt dyrere uden det gav en værdi for byggeriet.

Sikkerhedskrav kan spænde ben
Hos DS Elcobyg er de ifølge Flemming Hvidberg Madsen indstillet på at bruge de nye cementtyper i produktionen, for det er vejen frem mod større bæredygtighed, men som betonproducenter føler de en frustration over udviklingen hos dem, der udstikker regler og normer for brug af beton i byggeriet. ”Det er frustrerende, at vores indsats ignoreres på grund af sikkerhedsspørgsmål, som er irrelevante. Lovgiverne må kigge på sikkerhedsnormernes niveauer igen, så vi alle sammen kan bevæge os samlet mod en mere bæredygtig bygnings masse i fremtidens byggeri,” opfordrer han.

Samarbejdet justerer løsningerne og giver bedre resultater for alle
Hos de rådgiverne ingeniører hos ABC kan de sagtens følge tankegangen og se værdien i at have elementfabrikanterne med tidligt i processen for at nå et resultat, som alle parter har glæde af. Michael Barnkob Larsen, Regionschef & Konstruktionsingeniør hos ABC mener, at det dårligt nok kan gå hurtigt nok med at få samarbejdet i gang.
”Det gavner hele vejen igennem og hjælper os og entreprenørerne med at tage de rigtig valg i forhold til de konkrete behov. Ofte kan vi vælge mellem en række løsninger, og når betonfirmaerne er med, så er vi sikre på, at vi får en løsning, som de også kan levere. Det er selvfølgelig ikke alle, der har overskud eller mandskab til at være med i projekteringsfasen,
men det er tidshorisonten, der er afgørende også for dem i forhold til deres produktionsplanlægning,” forklarer han og tilføjer, at når man har tid sammen, så finder man også de rette løsninger i forhold til omfanget af beton og armering m.m. Det betyder for eksempel også, at armeringen er tilpasset hvert enkelt elements funktion i helheden.

Tidlig involvering optimerede resultatet
På boligbyggeriet Greensquare Garden på Amager var DS Elcobyg valgt som leverandør på et tidligt tidspunkt, hvilket Kasper Nøddebo Kildegaard, partner og ingeniør hos Henry Jensen Ingeniører, oplevede som en fordel, da Elcobyg aktivt gik ind i projektet. ”Vi oplever generelt DS Elcobyg som en pragmatisk og løsningsorienteret samarbejdspartner, der aktivt ønsker at påvirke projekterne positivt. Samtidig har Elcobyg forståelse for, at suboptimering på elementdelen ikke nødvendigvis er en optimering for det samlede projekt. I dette tilfælde fik vi i samarbejde med Elcobyg projektet optimeret til deres produktion. Parallelt hermed havde totalentreprenøren og Elcobyg løbende afpasninger med økonomien, som igen spillede ind på optimeringerne og projekteringen,” fortæller han og tilføjer, at ud fra økonomiske og produktionsmæssige disponeringer kunne der løbende afprøves forskellige løsninger på
det konstruktive projekt, indtil den for projektet rigtige løsning var fundet.

OM DS ELCOBYG
DS Elcobyg er et selvstændigt selskab i DS Gruppen – en af Europas førende industrikoncerner inden for udvikling, produktion og salg af løsninger i stål, beton og overfladebehandling til byggeriet. Kombinationen af et solidt bagland og en smidig organisation med stærke byggetekniske kompetencer gør virksomheden til betonpartner for
adskillige entreprenører, arkitekter, projekterende ingeniører og bygherrer. DS Elcobyg har blandt andet leveret betonelementer til både helt små og kæmpestore projekter inden for boligbyggeri, industri, kontor, institution og landbrug.
Læs mere på www.ds-elcobyg.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152