23948sdkhjf

Lavenergi sikrer overskud hos østjysk husfirma

Der var fremgang på alle fronter, da Benée Huse A/S forleden præsenterede sit 2011-regnskab. Et overskud på godt 1,5 mio. kr. skaber fundamentet for vækst i de kommende år.
Ved en ydmyg indstilling, hårdt arbejde samt fokus på salg og håndværksmæssig kvalitet er det i 2011 lykkedes Benée Huse at realisere et overskud på 1,5 mio. kr.

Det er en fremgang på næsten 1,2 mio. kr., og husfirmaet har nu en egenkapital på 2,6 mio. kr.

- Vi mærker fortsat stort prispres og fokus på ’noget for pengene’. Men det er som om, at kunderne er begyndt at vurdere, hvad de får for pengene i stedet for alene at fokusere på prisen, lyder indehaver Klaus Benées forklaring på den aktuelle fremgang.

Nyt 2020-udstilingshus
For Klaus Benée er det vigtigt at formidle, at man godt kan bygge individuelle lavenergihuse uden at gå på kompromis med arkitektur og design.

Husene er tegnet af arkitektfirmaet Luplau & Poulsen, og Benée Huse bygger kun i Energiklasse A eller bedre. Ifølge Klaus Benée opfylder mere end 50 procent af de solgte huse standarden i lavenergiklasse klasse A1.

- Vi ved, at udvikling og fokus på energi er vigtigt i dag og i morgen. Derfor bygger Benée Huse nu et nyt udstillingshus i Hinnerup ved Aarhus efter de nye BR-2020 regler – et såkaldt energiklasse A0, fortæller Klaus Benée.

Hvorfor ikke passivhuse?
Når Klaus Benée bliver spurgt om, hvorfor Benée Huse ikke bygger huse efter passivhus-standard, svarer han:

- Fordi et BR2020 (A0) hus er mere visionært end passivhuse. Fx har man opstillet skrappere krav omkring overvarme, mindstekrav til lysindfald i nordvendte rum samt krav om en ordentlig varmefordeling i hele huset. Vi ser det som naturligt at bygge efter visionære danske regler, når de findes, siger han og tilføjer:

- Vi er blandt de første i Danmark der bygger efter de visionære BR2020-energiregler, og vi gør det, fordi ingen må være i tvivl om, at det er Benée Huses ambition at være de bedste – også inden for energi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094