23948sdkhjf

Containere med fællesskab og boliger med kvalitet

Container Living tilbyder ungdomsboliger bygget af 40 fods containere med bæredygtighed, fleksibilitet, kvalitet og fællesskab som kodeord. Boligerne kan bygges og tages i brug i løbet af tre måneder. De første boliger på 30 m2 blev taget i brug i Fredericia 2019.

Studerende søger ofte kompakte boliger med god pladsudnyttelse og fleksibilitet til en overkommelig husleje og i fællesskab med andre studerende. De behov er virksomheden Container Living ekspert i at opfylde med modulbyggeri baseret på containere magen til dem, legetøj transporteres i fra Kina til Europa på skibe eller tog. Containermodulerne produceres på fabrik og færdigmonteres med køkken og bad og er - i grove træk - klar til indflytning, når de ankommer til byggepladsen.

"Tanken med vores byggeri baseret på containermoduler er boliger af høj kvalitet til den rigtige pris med fokus på bæredygtighed, trivsel, funktionalitet og fællesskab for beboerne. Vi faciliterer fællesskabet med et fast koncept for samskabelse, trivsel og drift med en Community Coordinator, der får fællesskaberne etableret og løbende sørger for at bevare og udvikle dem. De tanker ligger tæt op ad studerendes ønsker og tankerne bag kollegier, så containerbyggerier er derfor velegnet som ungdomsboliger" mener Container Livings adm direktør Brian Gade.

Containermodulerne til byggerierne produceres til netop det formål i Estland og er altså ikke udtjente skibscontainere, der nu huser mennesker. Container Livings boliger kan opføres med en almindelig byggetilladelse og uden dispensationer fra bygningsreglementet.

”Skandinavien har verdens skrappeste reglementer for byggeri med meget høje krav til blandt
andet brandsikring og statik, som vores modulbyggeri lever op til. Boligen produceres samtidig med byggemodningen, etablering af forsyning og fundamentet at sætte boligen på. Går den proces stærkt, kan en bolig stå klar til indflytning på tre måneder, mens det til sammenligning nemt kan tage et år at bygge en traditionel ejendom. Når vi dertil lægger et markant mindre ressourceforbrug i produktionen, optimeret energiforbrug i bygningerne og nærmest uendelig levetid, bidrager vi til bæredygtigheden i byggeriet" fortæller Brian Gade.

Muligheder for modulboliger i provinsen
Containermodulernes bæredygtighed dokumenteres med DGNB-certificering af byggeriet i Sporbyen Scandia i Randers, ligesom byggeriet på Musicon i Roskilde i samarbejde med Realdania er med til at afprøve Den Frivillige Bæredygtighedsklasse.
Brian Gade ser muligheder for Container Living i at regeringen vil flytte 1300 studiepladser til provinsen og oveni oprette 1000 nye studiepladser udenfor de store studiebyer.
”For studerendes motivation til at søge pladserne i provinsen og flytte til studieboerne er det afgørende, at de har gode ungdomsboliger, der er til at betale. Vores containere er baseret på integreret design og funktion i forhold til størrelse og indretning og er produceret efter standardiserede LEAN-principper, så både leje- og købspriserne er lave sammenlignet med konventionelt byggeri. Både i provinsen og i de store studiebyer gælder, at vi hurtigt kan etablere byggeriet, når vi har købt eller lejet egnede grunde af grundejere og kommuner. Helst i nærheden af indkøb og transport, som studerende vægter højt. I provinsen kan behovet måske endda være større i byer, der ikke har traditioner som studieboerne siger han.

Container Living forventer at opføre 300 studie og andre boliger på 30 og 60 kvadratmeter i containere i Sporbyen Scandia i Randers og en endnu ikke offentliggjort lokalitet i 2022.
”Små boliger er relativt dyre at bygge, og derfor bygges der ikke ret mange boliger på 30 eller 60 kvadratmeter. Men fordi vi arbejder efter effektive produktionsprincipper og standardisering, kan vi skabe de ønskede boliger til konkurrencedygtige priser.
Arkitektonisk passer containerne fantastisk ind i det industrielle og historiske miljø på arealerne omkring den gamle togfabriks rå produktionshaller i Randers. Det samme på Musicon i Roskilde, der er indrettet i en gammel betonfabrik. På den måde er boligerne med til at skabe et arkitektonisk helhedsindtryk med respekt for bygningernes oprindelig formål", siger Brian Gade.

FAKTA

  • Container Living blev stiftet i 2015 og har hjemme ved Spinderihallerne i Vejle - i en af sine egne containere som del af Spinderihallernes innovative miljø.
  • Container Livings moduler bliver udover ungdomsboliger benyttet til hotel, butikker, kontor og andet erhverv.
  • Netop nu opføres 30 permanente boliger på Musicon i Roskilde.
  • Container Living deltager i afprøvning af Den Frivillige Bæredygtighedsklasse for bæredygtigt byggeri i Danmark.

Læs mere på containerliving.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067